Ung, finansiel bevidsthed og rigdomsformlen
Rigdomsformlen handler om at tjene mere, forbruge mindre og investere (klogere). Men hvordan kommer man så i gang? At blive finansiel uafhængig handler i høj grad om ens evne til at forbruge mindre og have en passiv indkomst, som man kan skabe fra investeringer.
Styr på forbruget og budgettet
Jeg synes Spiir er genial (men du kan også bruge Finanstilsynets Lommebudget). Spiir kan formentlig kobles sammen med din bank, så du kan kategorisere alle dine udgifter næsten automatisk (og med tilbagevirkende kraft). Installér Spiir og tjek, hvad du bruger dine penge på lige nu. Er der noget, der er unødvendigt?
Du kan måske også spare penge på mobilabonnementet, forsikringerne eller kirkeskatten. Tjek dine streamingtjenester, abonnementer, indkøb på tankstationer, kaffe, slik og kager og andre pengeslugere.
At hæve din opsparingsrate er formentlig det, der kan gøre allermest for, at finansiel uafhængighed kan blive en realitet i fremtiden.
Derfor: Sæt et mål for din opsparingsrate - og overvej hvilket forbrug, der ikke giver livet ekstra værdi. Betal dig selv først hver måned (ved at flytte pengene væk fra din forbrugskonto til en opsparings- eller investeringskonto), så du ikke fristes til at bruge pengene.
Opsparing
Det er en god ide at lave en opsparingskonto. Rigtig mange har en nødopsparing, hvis der pludselig bliver behov for lidt ekstra penge. Opsparingen kan ofte som ung sættes på en konto med relativt høj rente. Tjek det hos din bank, om du kan få en ungdomskonto med en høj rente. Men hvor meget opsparing behøver du egentlig?
Derfor: Lav en strategi for din opsparing - og find ud af, hvor stor den behøver at være.
Opret Lunar gratis og få 100 DKK gratis
Investering
Hvis du vil investere, så skal du først og fremmest tænke på, hvad din tidshorisont er. Dernæst skal du have styr på din risikoprofil. Du skal ikke investere for din opsparing, som du har brug for om få år. Men der kan jo være en ide investere de penge, du formår at spare ved at være lidt kritisk ift. dit forbrug.
Når du er ung, kan du operere med en lang investeringshorisont. Det burde være muligt at finde investeringsmuligheder, som gennemsnitligt mindst giver dig 4% i rente i gennemsnit over tid (hvor der er taget højde for inflation).
Hvis fx du kan investere 500 kroner om måneden i 30 år, så vil du om 30 år have 348.681 kroner, hvoraf de 168.181 kroner vil være tjent udelukkende i renter med 4% i rente. Det er da en passiv investering, der er til at forstå.
Mange banker har mere eller mindre automatiske robotinvesteringsprodukter (fx Nord.Investments), hvor du kan sætte en smule ind hver måned. Du kan også oprette en månedsopsparing på Nordnet. Vælg et investeringsprodukt, hvor de årlige omkostninger i procent (ÅOP) er minimale. Der er mange gode passive investeringsformer, hvor du kan få ÅOP under 1% (og helt ned til 0,07% for nogle ETF’er).
Hvis du kun investerer de penge, du ellers ville have brugt på ligegyldigt forbrug, så kan du lade pengene stå i investeringen for evigt.
Start måneden med at investere et beløb. At gøre det først på måneden gør nemlig, at du ikke kan bruge pengene på noget tilfældigt i løbet af måneden.
Hvorfor skal du investere? Du vil nok finde motivation i effekten af renters rente i nedenstående beregner.
Resultater
- Total
- 13,686
- Total indskud
- 3,600
- Total renter
- 9,086
Husk at beregneren ikke tager højde for inflation og skat.
Graf over akkumuleret afkast
xLabels | Hovedstol | Indskud | Renter |
---|---|---|---|
2 Years | 1.000 | 240 | 124,16 |
4 Years | 1.000 | 480 | 288,94 |
6 Years | 1.000 | 720 | 498,88 |
8 Years | 1.000 | 960 | 759,02 |
10 Years | 1.000 | 1.200 | 1.074,95 |
12 Years | 1.000 | 1.440 | 1.452,91 |
14 Years | 1.000 | 1.680 | 1.899,8 |
16 Years | 1.000 | 1.920 | 2.423,33 |
18 Years | 1.000 | 2.160 | 3.032,04 |
20 Years | 1.000 | 2.400 | 3.735,44 |
22 Years | 1.000 | 2.640 | 4.544,08 |
24 Years | 1.000 | 2.880 | 5.469,71 |
26 Years | 1.000 | 3.120 | 6.525,38 |
28 Years | 1.000 | 3.360 | 7.725,59 |
30 Years | 1.000 | 3.600 | 9.086,49 |
Derfor: Find nogle gode investeringsprodukter med minimale årlige omkostninger i procent (under 1%), som passer med din risikoprofil og tidshorisont. Indbetal lidt til investeringen hver måned og nyd renters rente-effekten.
Få gratis investeringsforslag fra Nord
Take away
- Få styr på dine (forbrugs)udgifter, lav kategorier og overvej, hvad der virkelig giver dit liv værdi.
- Find ud af hvor mange penge, du har brug for i nødopsparing, hvis noget rigtig vigtigt går i stykker.
- Investér nogle af pengene, for renters rente er for vilde. Tag højde for risikoprofil og tidshorisont, men det allerbedste er, hvis du kan lade pengene stå.
Skriv en kommentar