Opdatering på projekt: Passiv indkomst fra affiliate og referral marketing (efter 4 mdr)
I marts startede jeg mit projekt med at skabe lidt passiv indkomst ved hjælp af affiliate- og referral-marketing uden at bruge al min tid. Hvis ikke du orker at læse mere, så kan jeg efter fire måneder afsløre, at det absolut ikke har været noget guldgrube for mig!
Projektet var delt i to.
Projekt 1: Skab passiv indkomst fra eksisterende materiale
Jeg har i mange år delt masser af materiale gratis på mit eget site, Fodboldens Legestue, Motionsplan og et site med Teambuildingsøvelser. Der har ikke været reklamer på de forskellige sites, men i dette projekt har jeg aktiveret Google Adsense og Partner-Ads på de forskellige sites.
Jeg har brugt omkring en uge på fuld tid med at få flyttet de tre sidstnævnte væk fra en PHP-server og Drupal og hen til en Jekyll-blog, der hostes gratis på Github Pages. Udgifterne er således kun prisen for domænerne. Samtidig har jeg fået ryddet op på de forskellige sites.
Desuden har jeg startet et nyt site med Cykelruter, hvor jeg præsenterer en masse cykelruter særligt i Øst-, Vest- og Sydjylland, som mig og min kæreste tidligere har skrevet.
Projekt 2: Skab passiv indkomst på baggrund af affiliate og referral
Dette site (www.ifire.dk) har også reklamer fra Google Adsense og Partner-Ads - og mange af de forskellige investeringsmuligheder, der behandles her på sitet har enten affiliate eller referral-tilbud. Jeg har siden februar skrevet mere end 40 indlæg her på bloggen og brugt en del tid på at følge op på mine investeringer - og skrive månedlige opdateringer.
Hvad har indtægterne så samlet været?
Det har været meget givende at få lidt gang i mine gamle sites igen. Jeg har virkelig brugt lang tid på dem tidligere, men så har de ligget lidt støvet hen.
Som jeg skrev i indledningen, så har den samlede indtægt været meget begrænset, selvom jeg efterhånden har lagt en del arbejde i det. Alle sites har kvalitetsindhold, men jeg synes det er vanskeligt at få inkluderet affiliate-links, så der både giver værdi for læserne og for mig selv.
Samlet har den passive indkomst (som jeg egentlig tænker har krævet en del arbejde) været:
Jeg fortsætter projektet indtil jul. Hvis ikke de forskellige sites begynder at give lidt mere afkast, så overvejer jeg at fjerne alle reklamer igen. Forhåbentlig kan siderne give en lille passiv indkomst som kompensation for alle de timer, der ligger bag ved.
Nu må vi se. Det varer nok lidt tid, inden jeg laver et kursus om, hvordan man tjener på affiliate- og referral-marketing.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.
Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.
Skriv en kommentar