Bondora
Opdateret: Jun 14, 2019
Første investeringsdato: 20. februar 2019
Den mere traditionelle crowd lending hos Bondora får kritik i øjeblikket, så jeg har valgt kun at investere i Go & Grow. Jeg opfatter det egentlig som en ret sikker opsparing, da jeg hurtigt kan få pengene ud igen, hvis jeg har brug for dem. Det kan man også på andre crowdlending platforme med likvide sekundære markeder, som fx Mintos.
Bondora Go & Grow - til opsparing
I Grow & Go kan du sætte sparemål op. Her investerer du i en pulje lån med en fast rente på (maksimalt) 6,75% p.a. - og renterne tilskrives dagligt. Det er let at oprette sig og meget overskueligt og virkelig automatisk.
Det er tillokkende at bruge Bondora som en højrentekonto, men du afgiver også en masse kontrol med din investering.
Muligheden for at få sine penge ud hurtigt
Du kan mod et beskedent gebyr på 1 EUR kan du tage pengene ud når som helst.
Først skal du trække penge ud på et Visa-kort, så de garderer sig imod svindleri. Jeg trak et mindre beløb ud på mit Spar Nord visa-kort, for det er ikke muligt at trække dem ud på et Revolut-betalingskort af en eller anden årsag, som jeg ikke helt kender. Dernæst blev muligheden for at lave en SEPA-bankoverførsel åbnet, og der kunne jeg uden problemer overføre pengene til min Revolut-konto, som jeg også havde brugt til at sætte pengeene ind på Bondora-kontoen.
Mintos har lanceret Invest & Access som en konkurrent til Go & Grow. Den største forskel er, at man hos Mintos I&A kun kan hæve de penge, der er investeret i lån, der er current, mens man hos Bondoras G&G kan hæve det fulde beløb.
Se en sammenligning her:
Skat ved crowdlending på Bondora
Bondora er en crowdlending platform hjemmehørende i Estland, og derfor skal du selv opgive indtægter fra Bondora. Du kan relativt let på platformen finde din årsopgørelse.
Jeg har skrevet mere om at indberette skat til dansk og udenlandsk crowdlending her.
Februar 2019
- Jeg overfører først penge med mit almindelige Visa-kort fra Spar Nord.
- Senere laver jeg en gratis kontooverførsel fra min Revolut-konto.
April 2019
- Jeg har valgt at sætte en relativt stor pose penge ind med min Revolut-konto til Bandora Grow & Go, så pengene kunne generere lidt renter, mens jeg venter på at jeg gerne vil bruge dem. Planen er at disse renter skal betale for udgifterne til at opgradere min Revolut-konto, så jeg kan veksle lidt mere om måneden i det næste års tid.
Maj 2019
- Ingen ændringer
Juni 2019
Pga. Mintos nye tiltag med Invest & Access og en mindre planlagt omrokering af min crowdlending portefølje har jeg trukket 4.000 EUR ud af Bondoras Grow & Go igen. Det virker ellers til at køre godt og stabilt, men jeg kan få højere afkast andre steder. Hvis jeg får nogle EUR, jeg ikke lige ved, hvor jeg skal placere, så ender de formentlig på Bondora Go & Grow igen.
Jeg fik pengene på min Revolut-konto samme dag, som jeg trak dem ud fra Bandora, hvilket jo er helt fantastisk.
Skriv en kommentar