Folk er meget forskellige, men måske går nogle ting igen hos den enkelte investor. Måske kan andre nikke genkendende til nogle af de overvejelser, jeg har gjort mig i løbet af min investorrejse (som måske undertiden har haft mere spekulative træk).
Jeg har skrevet et mere generelt indlæg om adfærdspsykologien på aktiemarkedet. Her præsenterede jeg kort begreberne The Illusion of the Stock Picking Skill, Priming, Anchoring og Loss Aversion. Du genkender helt sikkert begreberne i det følgende.
Undgå bankens aktivt forvaltede fuldmagtsprodukter
Første gang jeg investerede nogle penge var da jeg var 18 år. I min bank kunne man blive Stjernekunde, hvis man havde nogle af bankens aktier. Så der blev de første kroner puttet i nogle aktier på baggrund af bankens anbefaling.
Senere begyndte jeg at tjene nogle penge. Banken rådgav mig til at investere pengene i deres eget investeringsprodukt, hvor de havde fuldmagt til at tilpasse investeringen. Pengene blev langsomt mere værd, og jeg var sådan set godt tilfreds.
Senere i 2007 var det meget populært at geare sine investeringer ved at låne penge til at investere for. Jeg gearede også min investering. Meget kort tid efter begyndte markederne at styrtdykke, og jeg har aldrig snakket så meget med min bankmand som i den tid. Han ville dagligt høre om jeg ikke var interesseret i at sætte et stop loss for at undgå, at jeg ville tabe penge. Mit rationale var dog, at pengene jo helt sikkert er tabt, hvis jeg sælger investeringen nu, så jeg skyndte mig at skrabe nogle penge sammen ved at arbejde, så jeg kunne betale lånet, så investeringen ikke længere var gearet.
Senere i 2013 havde banken fået et nyt fuldmagtsprodukt, som de synes jeg skulle bruge. Jeg var egentligt rimelig aklaret med, at jeg ikke selv ville bruge tid og tanker på at styre investeringerne - og tænkte at det var da en udmærket ide.
I 2019 får jeg så en opvågning, da jeg bliver rigtig interesseret i økonomisk uafhængighed. Jeg begynder at regne lidt på, hvad de samlede årlige omkostninger i procent egentlig var på produktet. Og jeg blev noget overrasket over, at en bank kunne få sig til at anbefale sådan et produkt.
De seneste tre år havde ÅOP ligget på mellem 1,21% og 1,75% af min investering, når man lægger bankens gebyrer, kurtage og værdipapirenes omkostninger sammen. Samtidig havde der kun været en intern rente på 2,8% i årene fra 2013-2018. Det var med andre ord tid til noget andet!
Jeg tænkte, at jeg kunne overføre hele beholdningen til mit eget depot, for så ville jeg spare de årlige omkostninger til, at banken vedligeholdt porteføljen. Jeg havde hørt godt om Nordnet, så det satte jeg i gang. Men det kunne jeg desværre ikke få lov til:
Det skyldes, at man for nylig har vedtaget en lovændring, der betyder, at man som bank ikke må modtage provision fra investeringsforeninger, når deres afdeling indgår i fuldmagtsplejeprodukter.
Derfor kan jeg ikke overflytte papirerne direkte til Nordnet - eller en anden børsmægler efter mit valg.
Investeringsforeningerne har derfor i mange tilfælde delt deres afdelinger op i to fondskoder. Der er Clean Funds (som banken har investeret i, da de ikke modtager provision på den). Det betyder, at Clean Funds afdelinger har et lavere ÅOP og dermed også giver et højere afkast før omkostninger til banken.
Køber man selv f.eks. BankInvest- og Valueinvestafdelinger via et åbent depot, køber man deres Dirty Funds-afdelinger, hvor vi (bankerne) modtager provision, så her er afdelingernes ÅOP højere og afkastet lidt lavere. Til gengæld er der så ikke samme omkostninger til banken, da man selv varetager investeringerne.
Det er derfor ikke nødvendigvis billigere at have investeringesbeviser i Nordnet, hvis du påtænker at købe investeringsbeviser, da du her køber Dirty Funds med højere ÅOP.
— Svar fra min rådgiver i min Bank
I mit fuldmagtsinvesteringsprodukt havde banken investeret i nogle aktivt forvaltede investeringsbeviser.
Men jeg måtte altså til at sadle helt om i mine investeringer, fordi jeg ikke bare langsomt kunne omlægge investeringerne.
Jeg fik et gratis investeringsforslag fra Nord.Investments, som jeg lod mig inspirere af, men jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe det an.
Jeg var naturligvis oprindeligt primet til at tænke at banken var den bedste rådgiver for mine penge. I bagklogskabens lys er det naturligvis ikke tilfældet, når de bliver rådgivere og sælgere af deres egne produkter.
Gøre de enkle komplekst
Derefter gik jeg selv i gang med at eksperimentere lidt med at investere, og jeg læste en masse om det. Jeg tænkte, at sådan ville jeg bedst selv hurtigt kunne se mulighederne, og hvordan jeg ville gribe det an. Jeg tilmeldte mig grupper på Facebook om finansiel uafhængighed, hvor folk havde mange forslag til investeringsmuligheder. Jeg begyndte også at lytte til Millionærklubben, hvor man får det indtryk, at enkeltaktier er en god ide for alle at gå i gang med.
Jeg gik i gang med at eksperimentere med udbytteaktier, robotinvestorer, passive danske indeksforeninger, udenlandske ETF’er, copy trading, crowdlending, kryptovaluta, guld. Eksperimenterne har taget meget tid og tankevirksomhed, men det har været spændende at sætte sig ind i.
Det er imidlertid et endnu større arbejde, når kompleksiteten i investeringerne skal reduceres igen.
Min rejse med Danske Bank
Da jeg omlagde mine investeringer fra et fuldmagtsbankprodukt til selv at ville håndtere investeringerne, så læste jeg en del om det. Mange talte virkelig godt om at opbygge en portefølje med gode udbytteaktier.
Jeg tilmeldte mig en gruppe på Facebook og begyndte at læse på forskellige websites. Der er virkelig mange mere eller mindre begrundede råd at finde rundt omkring om superaktier.
I samme periode faldt Danske Bank relativt meget, så jeg besluttede mig for at købe nogle aktier. Ikke fordi andre anbefalede det. Faktisk så mange nok Danske Bank som en faldende kniv. Jeg tænkte alligevel, at aktiekursen ikke kan blive ved med at gå mere nedad. Midt i 2017 var den i kurs 253. Den må da have nået bunden.
Jeg købte nogle aktier i Danske Bank til 118 - og jeg synes at det var et fint tilbud. Men i juni faldt den til kurs 106. Jeg valgte at købe lidt flere, så jeg kunne få sænket min GA. Der gik så en uge mere, så var kursen 98. Jeg købte en portion mere og var egentlig ret godt tilfreds med, hvor god jeg var til at få sænket min GA. Jeg købte lidt flere en måned senere til 99. Jeg sagde til mig selv. Det er jo en rigtig god udbytteaktie. Efter det køb gik der igen nøjagtigt en uge, så var den igen på tilbud til kurs 90. Det var en langsigtet investering, og nu havde jeg en ordentlig portion Danske Bank aktier, jeg havde købt til en samlet GA på 106. Jeg tænkte med det potentiale fra tidligere kurser, en relativt lav P/E-ratio og høj udbytteprocent, så er det et rigtig godt køb.
Et halvt år senere var Danske Bank så endelig steget. Jeg havde besluttet mig for, at udbytteaktier ikke rigtig var noget for mig. Jeg blev for fokuseret på kurser, og det tog for lang tid at skulle sætte sig ind i de enkelte selskaber. Den var steget helt op til 123 igen, og jeg tænkte det var vildt. (Jeg lagde ikke mærke til, at den egentlig bare havde fundet niveauet fra, hvor jeg oprindeligt havde tænkt, at det var et utrolig godt køb). Jeg tænkte, at nu var muligheden for at tage toppen af min efterhånden alt for store andel af Danske Bank i min portefølje. Men jeg ville heller ikke sælge alle, da den jo havde potentiale til at stige endnu mere. Jeg nåede at sælge nogle af aktierne til 118, og så var planen at jeg langsomt det næste stykke tid ville høste noget af det ufattelige potentiale aktien i min optik havde.
Ugen efter ramte de første nyheder om Corona og hele markedet dykkede. Min Danske Bank-aktie dykkede til kurs 110. Men nu kunne jeg jo ikke sælge. Den havde lige været i 123, så der skal den da helt sikkert hen igen. Så jeg holdt den lidt, så aktien kunne rebounde. Og så tog faldet i det globale aktiemarked virkelig fart. Nu er kursen 74.
Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at Danske Bank på sigt kommer til at rette sig - og at jeg kan få få profit, hvis jeg holder den langsigtet. Spørgsmålet er om jeg kan få et lige så højt afkast ved bare at følge markedet op igen? Kommer min aktie i Danske Bank til at klare sig bedre end markedet fra nu af? Oprindeligt var det jo min analyse af aktien, at den langsigtet ville være en bedre investering end markedet som helhed.
Jeg havde besluttet mig for min strategi. Alligevel forpasser jeg muligheden for at sælge alle mine Danske Bank-aktier i 118, hvor jeg kunne have tjent 12 DKK pr. aktie. Men det er egentlig ikke det værste. Jeg forpasser også muligheden for at sælge den flere dage efter, hvor den er over min GA - og pludselig er den styrtdykket langt under.
Men nu er spørgsmålet så, hvad jeg skal gøre med aktierne i 82? Jeg ville jo egentlig gerne have flyttet pengene over i de passive indekser, og de er også faldet meget nu. Ved at beholde den foreløbigt, så har jeg implicit sagt til mig selv. Aktien vil stige mere end verdensindekset.
En anden tanke der rammer mange i faldende markeder er, at de de skal sælge aktien for at beskytte deres penge. Og så kan de gribe aktien igen, når den er kommet endnu længere ned. På den måde har man fornemmelsen af, at man har sparet en del af elevatorturen nedad. Udfordringen er bare at man jo ikke rigtig ved, hvad der sker på markedet. Det eneste du ved er, at du har tabt nogle penge på aktien. Og så skal du til at time din næste investering. Mange tænker måske endda, at det skal være i samme aktie, for nu må det da snart vende.
Men hvis du sælger aktien, så skal du allerede i gang med at overveje, hvad din fremtidige strategi så er. Er hele markedet faldet meget, og din aktie har ikke nogen udsigter til at stige mere eller hurtigere end verdensindekset, så kan det være at du i stedet skal hoppe på verdensindekset.
Der er jo næsten ingen grænser for, hvor mange grundlæggende fejlslutninger, jeg har lavet med mit indkøb af Danske Bank i forhold til min strategi.
- Jeg tjekker en langsigtet investering kortsigtet. Som sådan er der ikke noget galt med at lave løbende opkøb i aktien, hvis jeg for alvor ville oparbejde en udbytteaktieportefølje. Men pengene burde jo have været investeret andre steder.
- Jeg tror, at jeg kan gætte fremtiden og udsætter beslutninger og handlinger fordi det sikkert bliver bedre i morgen.
- Jeg tror enkeltaktien præsterer bedre end verdensindekset.
Her var jeg offer for både priming, Illusion of Stock-Picking skill og anchoring - og et snert af loss aversion.
Der er rabat på markedet
Da Corona-virussen kickstartede en nedgang i markedet, så faldt værdien af mine samlede investeringer med et rigtig stort beløb. Jeg tænkte med det samme, at jeg ville sørge for at få købt nogle flere aktier i de passive indeksforeninger. Så jeg begyndte at lede med lys og lygte efter uinvesterede midler, så jeg kunne sænke mit GA. For tænk hvis nu jeg ikke ville nå at få investeret i dippet, som jo kan være ganske kortvarige.
Mandag faldt markedet fx med 7-8%, fordi Trump havde meldt ud, at fly fra Europa og andre dele i verden ikke længere kun have passagerer med til USA. SparInvest indeksforeninger kunne ikke handles hele mandagen, og jeg ærgrede mig. Nu gik jeg jo glip af dippet. Næste dag var markederne nemlig steget lidt igen.
Denne oplevelse er endnu et eksempel på, at min psykologi spiller mig et puds. Jeg kunne ganske vist have fået markedet lidt billigere. Men hvis markedet allerede er på vej op næste dag, så er der jo ikke sket noget særligt for min økonomi, som jeg kunne have reddet i dippet.
I praksis kan der ske to ting. Markedet falder yderligere, og så vil min månedsopsparing næste gang jo samle det fald op og sænke mit GA. Markedet kan også stige igen, og så er jeg heldig at værdien af hele min portefølje stiger, og så er jeg jo også tilfreds.
Dollar cost averaging og passiv investering er et rigtig godt værn mod disse ærgrelser.
Alternative investeringer
I FIRE-kredse var det meget populært også at sætte nogle penge i crowdlending. Jeg var allerede eksponeret mod ideen, som jeg synes er rigtig god, så jeg hoppede også med på bølgen.
Jeg læste rigtig meget om det, og et af de mest gennemgående råd var, at man skulle sprede sig på flere platforme. Rigtig mange bloggere skrev rosende om flere platforme, som gav virkelig høje renter. I alt er jeg lige nu repræsenteret på 20 platforme.
Jeg endte bl.a. med at investere i Envestio, som i begyndelsen af 2020 endte med at lave et stort svindelforsvindingsnummer - i øvrigt sammen med Kuetzal. Resten af mine crowdlending-platforme går sådan set udemærket, og jeg har et stort plus i renteindtægter fra platformene.
Udfordringen er for det første at renteindtægter ikke er realiserede, før de er hævet. For det andet bruger jeg månedligt rigtig meget tid på nogle platforme, som andre har rost, men som slet ikke giver den annoncerede interne rente. For det tredje er en del af platformene ret illikvide, fordi pengene er bundet over tid - og det tager ret lang tid at få reduceret eksponeringen mod crowdlending.
Jeg vil stadig have en del af min investering i crowdlending, men have reduceret det væsentligt. Det tager bare virkelig lang tid at få trukket pengene ud igen fra mange af platformene.
Hvilke fejl har jeg lavet?
- At sætte for meget lid til bankernes rådgivning.
- At sætte for meget lidt til folk, der får affiliate-betaling for at nævne en platform (hvilket dette site også gør).
- Være langsigtet investor som strategi, men alligevel tjekke kurser dagligt.
- At hoppe med på noget, der var for godt til at være sandt.
- Ende med at tage sin simple strategi og alligevel gøre det komplekst.
- Lytte til Millionærklubben (med det misvisende navn) og blive draget mod enkeltaktier.
Hvad har jeg lært?
Men i bund og grund har jeg lært det, jeg allerede forventede for et år siden!
For at blive økonomisk uafhængig skal man have lavet et setup, hvor man ikke skal tænke så meget på det. Hvis du vil hurtigere i gang uden at skulle tænke på det dagligt - og i sidste ende både spare penge og tid og få et større afkast, så er jeg endt med en minimalistisk, simpel formel.
Og det bedste er, at du ikke behøver at være et aktiegeni eller udvalgt dygtig for at få strategien til at fungere:
Buy and hold med passive investeringsafdelinger, der dækker verdensmarkedet, indkøbt efter dollar cost average virker bare på langt sigt.
Simon Sineks Start med Hvorfor og J. L. Collins Simple Path to Wealth er de to bøger, jeg burde have læst først på min investeringsrejse.
Genkender du de psykologiske mekanismer?
Genkender du nogle af disse økonomiske og psykologiske mekanismer - og hvordan psykologien narrer dig fra din egen ageren på aktiemarkedet?
Jeg har skrevet lidt om de psykologiske mekanismer.
Start med Hvorfor - Simon Sinek
Simon Sineks arbejder med en ledelsesfilosofi, som arbejder ud fra den antagelse, at vejen til at inspirere og motivere medarbejdere går ud på at tydeliggøre, hvad der ligger bag ens handlinger. I “Start med hvorfor” forklarer Simon Sineks, hvordan det drejer sig om ‘hvorfor’ og ikke ‘hvad’.
The Simple Path to Wealth
This book grew out of a series of letters to my daughter concerning various things-mostly about money and investing-she was not yet quite ready to hear. Since money is the single most powerful tool we have for navigating this complex world we’ve created, understanding it is critical.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.
Køb mig en kaffeDisclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.
Skriv en kommentar