Hvad er kryptovaluta? Komplet guide til handel og skat!
Kryptovaluta kan være forvirrende. Her har jeg lavet en guide til krypto som indeholder svar på alle de spørgsmål, jeg selv havde, da jeg skulle lave min første investering i kryptovaluta.
Kryptovaluta guide
Da jeg ville i gang med at investere i kryptovaluta, så stod jeg med en lang række spørgsmål:
- hvad er en kryptovaluta?
- hvilken kryptovaluta kan man investere i?
- hvor handler man kryptovaluta?
- hvordan betaler man skat af kryptovaluta?
Før du kan komme i gang med at lave en investering i kryptovaluta, skal du altså vide mere om, hvad det er for en digital valuta, og hvordan man laver en kryptovaluta handel.
Discloure: Links markeret med asteriks (*) er reklamelinks. Hvis du bruger linket, tjener jeg kommision, og du får måske en bonus.
Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er en digital valuta, som du kan bruge som middel til udveksling af tjenester eller ydelser på baggrund af kryptografi.
Risiko ved investering i kryptovaluta
I artiklen 4 Types of Coins to Diversify Your Crypto Portfolio & Manage Risks kan du læse mere om risiko ved investering i kryptovaluta.
Værditab. Der er risiko for at den enkelte coin mister al sin værdi, og de fleste kryptovaluter er meget volatile. Et eksempel er den største valuta, Bitcoins, som virkelig har svinget i værdi de seneste år.
Beholdning bliver stjålet. Der er også risiko for, at nogen stjæler dine beholdning, hvis du ikke er meget opmærksom omkring sikkerheden og opbevaringen af dine digitale mønter. Hvis snedige typer får fat i koderne til dine mønter, så kan de ganske enkelt overføre dem til en anden wallet.
Ingen tiltroede banker. En frase du ofte vil høre gentaget er not your keys, not your coins
. Læs afsnittet om wallets rigtig grundigt. Din wallet er nemlig rigtig vigtig for sikkerheden.
Mister adgang til din wallet. Der er også mange historier om folk, hvis computer er brændt sammen, og det var der de opbevarede koderne. Så er der ikke noget at gøre. Der er ikke en bank du kan ringe til.
Der er selvfølgelig nogle ting, du kan gøre for at risikoen bliver mindre. Hvis du skal forbedre sikkerheden i forhold til det volatile marked, så kan du investere efter dolloar cost average-tankegangen. Du kan også overveje at sprede dine investeringer over flere forskellige coins, så udsving i en coin ikke får hele din portefølje til at gå ned.
Hvis du have den bedst mulige sikkerhed, så investerer du kun i de afprøvede valutaer på afprøvede platforme.
Og så sørger du for at få styr på din wallet, og hvordan du opbevarer mønterne.
Hvilken kryptovaluta skal man investere i?
Der er virkelig mange forskellige kryptovalutaer og coins. Det mest kendte er Bitcoins og Ethereum, men listen er lang. Det er samtidig et ureguleret marked, hvor der er en lang historik af snyd og bedrag. Så genlæs afsnittet om risikoen ved investering i kryptovaluta.
Men lad os kigge på nogle af de forskellige muligheder, du har for at investere i digitale valutaer og krypto.
Du kan få alle mulige mere eller mindre velovervejede råd og stensikre investeringer i krypto rundt omkring på nettet. Det er let at blive revet med, men man kan også risikere rigtig store tab.
Derfor er det godt at lave en strategi, inden du køber ind. 4 Types of Coins to Diversify Your Crypto Portfolio & Manage Risks foreslår, at man spreder sine investeringer i forskellige coins, men du kan også nøjes med at investere i de helt store digitale valutaer.
Lad os dykke ned i en ultrakort beskrivelse af nogle af de populære kryptovalutaer. Jeg har delt dem op i forskellige kategorier, som er foreslået i artiklen nævnt ovenfor.
The founding father: Bitcoin (BTC)
Bitcoins er den ældste og mest kendte kryptovaluta. Jeg har skrevet en komplet guide til, hvad Bitcoins er her.
Bitcoin (BTC) var den første kryptovaluta, som blev opfundet af Satoshi Nakamoto. Der er 21 millioner Bitcoins, og der vil aldrig blive flere Bitcoins end det. Bitcoins er meget udbredte, let solgt, købt og handlet for alternative valutaer. Bitcoins er rigtig god til at opbevare værdi ligesom guld. Dog er kursen meget mere volatil, og mange investerer også i Bitcoins for at øge værdien af deres portefølje. Vær opmærksom på, at værdien også meget hurtigt kan dale, men det er udgangspunktet for alle kryptovalutaer.
The most popular: Ethereum (ETH)
Den mest populære coin er Ethereum (ETH). Jeg har skrevet mere om Ethererum sammenlignet med Bitcoins her. Det er den mest aktivt udviklede blockchain. Ethereum bliver ligesom Bitcoin brugt som en basisvaluta, da den er noget hurtigere end Bitcoin. Og desto flere projekter, der bygger på Ethereums blockchain, desto større vil efterspørgslen efter Ethereum være - og så vil prisen alt andet lige stige.
Mønter der giver løbende passiv indkomst
Der er coins og tokens, der giver investorerne en passiv indkomst (lidt ligesom udbytteaktier), hvis man holder valutaen. Jeg er interesseret i følgende:
Stellar Lumens (XLM) har gode partnerskaber i IBM, Stripe, Deloitte og Shift, og på forsøgsbasis testes i øjeblikket om både Ripple og Lumens kan bruges som en bro-valuta til at lave transaktioner i den finansielle verden. Når XLM samtidig er sjette mest værdifulde kryptovaluta, synes jeg at mønten er spændende. Der er lidt kontroverser omkring XML. Hvis du har Lumens får du inflation payouts. Det kræver dog, at du er med i en inflation pool. Du skal sørge for at få dine Lumens ned i din egen wallet. Jeg bruger en inflation pool, der hedder lumenauts
. Du kan se, hvordan du bliver medlem af lumenauts her.
NEO (NEO) er den første kinesiske kryptovaluta, der har fået global anerkendelse. NEO er decentraliseret og har en god stabilitet. Ved at eje og beholde (stalking) NEO, får man NEO gas. NEO gas bliver udbetalt automatisk, hvis mønterne forbliver på Binance exchange.
Tezos (XTZ) er lavet på Ethereum block chain. Tezos bygger ikke på mining, som også er kendt som proof of work. hvor vinderne af løsninger til matematiske problemer får lov til at tilføje den næste blok til block chain. I stedet bygger Tezos på et proof of stake-system, der bruger et vægtet lotterisystem. Desto flere enheder af en valuta, man holder, desto større sandsynlighed er der for, at man vinder lotteriet og får en finansiel præmie. For at deltage i denne baking-proces, skal man dog holde mindst $10.000 og selv køre et program. Hvis du bruger Trust Wallet, så kan du stake XTZ der og deltage i baking-processen. Det gør det meget enklere at være med og få udbytte af sine Tezos og altså en kontinuerlig indtjening (udbytte).
Der findes også løsninger, hvor du kan låne din kryptovaluta ud lidt ligesom crowdlending. Men det er virkelig risikofyldt i et så ureguleret marked, selvom det lyder tillokkende med høje renter. Jeg har prøvet det med CredEarn, som endte med at gå konkurs, fordi der blev svindlet i firmaet. Og de tokens man skulle købe for at få de bedste renter endte med at være værdiløse.
Market Hedger: Stable Coins
Kryptovalutaer her ikke fået den helt store udbredelse i dagligdagen endnu. En af grundene er, at de har været så volatile, hvilket har gjort det vanskeligt at bruge dem direkte til betaling. Hvis du fx har købt dine Bitcoins for et stort beløb, men de er faldet til halvdelen af værdien to dage efter, så bliver pizzaen pludselig dyr.
Derfor er der kommet en del stable coins, som knytter sig til en bestemt valuta. Det er der både fordele og ulemper ved. Der er flest, der knytter sig til US Dollars. Hver coin skal kunne sælges igen for fx 1 US dollar. Men flere af de stable coins, der er knyttet op på dollaren kan ikke købes, når man er fra Europa.
Tether (USDT) er den største stable coin, men de har haft lidt problemer med pengesporet.
USD Coin (USDC) er en anden mønt, som er udviklet af Coinbase og Circle. USDC er udviklet på Ethereum-blockchain, men den kan ikke købes i Europa i øjeblikket.
MakerDAOs DAI (DAI) er en ERC20 stable coin, hvor man kan veksle den til hvad der svarer til 1$ Ethereum. MakerDAO har endda dansk islæt. Mønten er desværre ikke så gammel endnu, og den har som de førnævnte ikke opbakning fra FIAT-penge på en bankbog. Til gengæld er det hele transperant i block chainen, hvilket ikke kan siges om især Tether. Men MakerDAOs DAI kan jeg heller ikke finde på hverken CoinBase, Kraken eller Binance.
Andre mønter
Binance Coin (BNB) er en coin oprettet af verdens største exchange, og en markedsplads vil jo konstant tjene penge. Du kan bruge BNB til at betale gebyrer på Binance-platformen. Hvis man staker BNB får man nogle fordele på Binance-børsen.
Waves (WAVES) gør det muligt at lave sin egen kryptovaluta, og det kan bruges til fx loyalitetspoint og internt i virksomheder. Den nyligt skabte kryptovaluta kan så gemmes i platformens egen wallet. Alle coins er premined og benytter Proof-of-Stake-modellen.
Opbevaring af kryptovaluta og Bitcoins
Du skal have en Wallet, hvor du kan opbevare din kryptovaluta. Du kan få wallets beregnet til en valuta eller du kan få wallets, som kan håndtere flere kryptovalutaer samtidigt.
Tidligere brugte jeg Breadwallet, men har fået øjnene op for Atomic Wallet, som jeg kan bruge på min smartphone.
Husk at hvis du ikke tænker dig om, hvordan du opbevarer din kryptovaluta, så kan du risikere at miste det hele, og det er allerbedst at have en hardware wallet.
Check AtomicWallet.io - the first Wallet with Atomic Swap DEX. Install the app, sign-up for airdrop with promo code Z7DSZ and get extra 5 AWC tokens!
Køb en hardware wallet hos Ledger
Hvordan køber jeg min kryptovaluta?
Det koster penge at købe kryptovaluta nøjagtigt lidt ligesom kurtage på aktier.
Der findes forskellige børser, hvor du kan købe kryptovaluta. Jeg har vist efterhånden prøvet de fleste. Uanset hvilken du vælger, så skal du lige ville sætte dig ind i de tekniske detaljer og den udvidede sikkerhed alle de nævnte platforme benytter sig af.
Jeg har fundet det billigste transaktionsgebyr ved at handle direkte på Coinify.dk, hvor transaktionsgebyret ved bankoverførsler kommer helt ned på 0,75%, mens det ved overførsel via betalingskort ligger på 3,75%.
Coinbase og Binance ligger transaktionsgebyret på omkring 3,75%.
På Coinify er der ikke mange valutaer at vælge mellem, men der kan jeg købe Bitcoins (BTC), Ethereum (ETH) og Stellar Lumens (XLM) som alle er en del af min valgte krypto-portefølje. Desuden kan jeg købe Bitcoin SV (BSV) og Bitcoin Cash (BCH). Derfor køber jeg en af de kryptovalutaer på Coinify.dk, og så køber bruger jeg dem på Binance, som har et meget større udbud af kryptovalutaer og i øjeblikket er verdens største kryptobørs. Derved er transaktionsgebyret slet ikke så stort.
Jeg er endt med primært at bruge Coinbase og Kraken til at købe mønter på. Coinbase har lidt høje gebyrer. Til gengæld kan du sætte en månedsopsparing op i kryptovaluta, som næsten minder om Nordnets månedsopsparing i aktiefonde.
Køb Bitcoins på Coinbase og få op til 66DKK bitcoins
Køb kryptovaluta på Coinbase
Coinbase er en af de helt store børser, og den bliver ofte nævnt som en rigtig god begynderplatform. Det er ikke helt uden grund. Den er nemlig rigtig let at komme i gang med. Du får desuden en bonus, hvis du bruger mit link. Så kan du jo prøve platformen af med lidt småpenge.
Det er faktisk ret enkelte at købe og sælge på Coinbase. Når du har sat penge ind, så klikker du bare på køb. Husk at priserne på kryptovaluta kører op og ned ustandseligt, så det er ikke usædvanligt, at de falder lige efter, at du har købt dem.
Køb Bitcoins på Coinbase og få op til 66DKK bitcoins
Handel med kryptovaluta på Kraken
Hvis du skal handle ofte og lave lidt mere avancerede handler, så er Kraken også en populær platform. De gange jeg har tjekket priser og gebyrer, så har den været lidt billigere end Coinbase. Der er forskellige muligheder, når du gerne vil købe fx Bitcoins. Du kan bruge det simple interface, som jeg vil anbefale, hvis du er begynder.
Hvordan tracker jeg min kryptovaluta?
For at holde lidt styr på, hvilke priser jeg køber kryptovaluta til, så bruger jeg CoinTracking.info. På den måde kan jeg holde øje med, hvad jeg gennemsnitligt køber valutaen til - og på den måde kan jeg sørge for, at jeg ikke sælger dem igen med tab. Som sagt så køber jeg ind som opsparing, så mine planer er ikke umiddelbart at sælge min kryptovaluta igen. Ved at holde lidt styr på indkøbene har jeg imidlertid et mere informeret udgangspunkt.
Hvis du skriver dig op til PRO-udgaven af CoinTracking.info (få 10% rabat med dette link), kan du få automatisk import. Jeg køber og sælger ikke så meget, så jeg har bare valgt at bruge den gratis udgave og manuelt indskrive mine handler.
Se mit krypto-portefølje på CoinTracking.info
Investering eller opsparing i kryptovaluta
Jeg køber hovedsageligt kryptovaluta for at lave en opsparing. Husk, at det eneste du kan styre er hvornår du går ind i markedet, og hvornår du går ud af det. Entusiaster mener, at markedet over tid vil gå op, men det er der absolut ingen garanterier for. Det kan også kollapse helt. Brug din sunde fornuft i markedet.
Mining af bitcoins
For sjov miner jeg også lidt kryptovaluta via Minergate. Her kan man installere et program på sin computer, som så går i gang med at mine forskellige valutaer. Med Smart Mining vælger programmet selv, hvilken valuta, der bedst kan betale sig. Jeg har brugt en hel dag på at mine Monero (XMR), og jeg er nået til 0,0007904 XMR, hvilket svarer til 0,05052 USD. Det kan altså ikke betale sig i strøm, hvis ikke computeren alligevel skulle køre.
Monero (XMR) fokuserer på absolut privatliv. Hvis du køber noget med Monero online, så er det umuligt at tracke transaktionen. Jeg vil tro, at det på sigt vil gøre Monero til en virkelig populær mønt i kryptoverden.
Hvordan kan man ellers investere i kryptovaluta?
Du kan også investere i kryptovaluta på andre måder end at gå på kryptobørserne.
Her er det dog virkelig vigtigt, at du du er opmærksom på not your keys, not your coins
.
Du kan købe kryptovaluta ved at købe fonde, der følger forskellige kryptovalutaer på fx Nordnet og SaxoInvester. På Etoro kan du også direkte købe Bitcoins. Det er der imidlertid flere udfordringer med. Til gengæld er det relativt let, og hvis du vil have eksponering mod kryptovaluta i din portefølje.
Kryptovaluta handel på Nordnet
På Nordnet kan du ikke direkte handle med kryptovaluta. Du har imidlertid to andre muligheder:
- Du kan finde aktier i firmaer baseret på de digitale valuter.
- Du kan finde tracker certifikater som følger priserne på kryptovaluta. Her skal du være opmærksom på, at du jo ikke køber Bitcoins og selv kommer til at eje Bitcoins.
Fx kan du på Nordnet køb trackercertifikatet BITCOIN XBTE
. Certifikatet tracker Bitcoin-prisen. Du køber det på børsen First North.
Hvordan handler du kryptovaluta på Etoro?
Du kan også købe kryptovaluta kurtagefrit direkte på Etoro. Antallet af forskellige assets og de kurtagefri handler er en af Etoros fordele. Du skal imidlertid stadig være opmærksom på, at selvom du køber the underlying asset
, så kan du ikke overføre dem til andre steder.
Først skal du naturligvis finde den ønskede valuta som i dette tilfælde er BTC
:
Derefter klikker du ind på valutaen. Her kan du se kursen for valutaen, og lidt forskellige andre oplysninger. Den vigtigste knap på siden er Trade
, hvis du gerne vil købe eller sælge kryptovalutaen.
Nu skal du så bestemme dig for, hvor mange penge du gerne købe for. Hvis ikke du har penge på kontoen, så skal du naturligvis have sat nogen ind. Ellers kan du direkte købe, og købet går igennem så snart markedet er åbnet.
Etoro er en udemærket platform. Du skal imidlertid være opmærksom på, at du på platformen meget let kan komme til at geare dine investeringer, hvis ikke du er opmærksom. Hvis du gør det, så skal du virkelig vide, hvad du laver.
Skat af kryptovaluta
Det bedste sted at blive klogere på, hvordan du skal opgive Skat af kryptovaluta er naturligvis hos Skat. De har skrevet en dedikeret side til Skat af kryptovaluta.
Mine artikler om kryptovaluta
Hvad er Ethereum - og hvor køber man ETH?
De fleste ved hvad Bitcoins er, men Ethereum er også en rigtig vigtig kryptovaluta. Faktisk har Ethereum mange flere anvendelsesmuligheder, fordi ETH kan bru...
Bitcoins og kryptovaluta som opsparing
Bitcoins er et meget omskifteligt marked. Personligt har jeg sat en lille smule penge i Bitcoins primært som en opsparing, og jeg køber Bitcoins efter dollar...
Portefølje med kryptovaluta som opsparing
Jeg er så småt gået i gang med at lave en lille portefølje i kryptovaluta.
Etoro: Copytrading og kurtagefri aktiehandel og skat
På Etoro kan man handle aktier, CFD’er, ETF’er, indekser, råvarer, valuta og kryptovaluta, men vigtigst for mig, så kan man lave copy trading.
Tjen kryptovaluta samtidig med at du bliver klogere
Coinbase har lavet en række kurser, hvor du kan tjene kryptovaluta på at gennemføre dem. Det er gode professionelle kurser.
Status efter et år med opsparing i kryptovaluta
Nu er der gået et år med min portefølje i kryptovaluta. Hvordan har min kryptoportefølje udviklet sig?
Satoshi Nakamoto - Hvem opfandt Bitcoins?
Satoshi Nakamoto er opfinderen af Bitcoins. Men det er et stort mysterium, hvem han er. Her kigger vi lidt på teorierne og myterne om ham.
Mine erfaringer med investering i kryptovaluta
Du kan læse mere om mine erfaringer med investering i kryptovaluta.
Kraken
Kraken er min foretrukne børs til at købe krypto. Den har et fint udvalg og er let at bruge.
Coinbase
Coinbase er et let sted at købe kryptovaluta. Hvis du bruger mit link, så får du for 10 USD, når du køber for 100 USD.
Ledger
Den sikreste måde at opbevare kryptovaluta er i en offline hardware wallet. Ledger er førende på markedet.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.
Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.