Verdensindekset 2021: Passiv investering i aktier [Guide]
Når jeg skriver om verdensmarkedet og verdensindekset, så handler det om aktier. Der er flere forskellige virksomheder, der arbejder med at sammensætte indekser. Hvis du deltager i diskussioner om verdensindekset, skal du altså vide nøjagtigt hvilket indeks, der refereres til.
Hvorfor er jeg interesseret i at investere i verdensindekset?
Jeg investerer på langt sigt. Jeg investerer efter to principper:
- Lavest mulige omkostninger.
- Høj grad af diversificering.
Derfor investerer jeg i passiv indekser. Jeg tror nemlig ikke på, at jeg er dygtig eller heldig nok på det lange sigt til at vælge de rigtige aktier.
Når du investerer, så er det rigtig godt at forstå de indekser, du investerer i.
For at få en høj grad af diversificering, så vil jeg helst følge et indeks, der følger hele verden. Her vil jeg primært beskrive indekserne fra MSCI og FTSE, da en del af de globale aktiefonde følger dem.
Verdensindekser
Der er forskellige typer verdensindekser. Det mest brugt er MSCI, men FTSE nævnes også ofte i forskellige sammenhænge.
Generelt deles verden i aktiemæssig forstand ofte op i tre forskellige dele.
- Developed markets,
- Emerging markets &
- Frontier markets
Du kan se i følgende figur fra MSCI, hvordan markederne hænger sammen. Her kan du fx se, at MSCI AWCI dækker hele verden, mens MSCI World dækker udviklede lande og MSCI Emerging dækker udviklingslande. Frontiermarkeder er i den markedsmæssige forståelse altså nederste trin på udviklingen.
For MSCI ACWI er der tre forskellige fortolkninger af indekset alt efter hvor store firmaerne skal være for at være inkluderet i indekset.
- MSCI ACWI (All Countries World Index) (Factsheet)
- Indekset dækker mere end 2.400 bestanddele i large og mid-cap selskaber i forskellige sektorer og fordelt på 49 udviklede og udviklingslande.
- MSCI ACWI Investable Market Index (IMI) (Factsheet)
- Dækker mere end 9.000 bestanddele på tværs af virksomheder i large, mid and small-cap på tværs af sektorer og fordelt på 49 udviklede og udviklingslande.
- MSCI ACWI All Cap Index (Factsheet)
- Dækker mere end 14.000 bestanddele og inkluderer large, mid, small og micro-cap størrelser af virksomheder for udviklede lande og large, mid, small-cap for emerging markets.
Ud over MSCI AWCI er det også godt at kende de lidt mere begrænsede indekser. MSCI World har det ret misvisende navn World, selvom det kun dækker udviklingslandene.
- MSCI World
- MSCI World indeholder 23 udviklede lande med Europa, Nordamerika og Japan og indeholder 1.644 bestanddele.
- The MSCI World Minimum Volatility Index
- Indekset er udregnet ved at optimere MSCI World Index, der dækker 23 udviklede lande, til at mindske den absolutte risiko (gennem en række begrænsninger). Historisk har indekset haft en lavere beta og volatilitet i forhold til MSCI World.
Hvad betyder lav volatilitet egentlig på aktiemarkedet - og er risikoen i virkeligheden lavere - kan du blive lidt klogere på i denne video:
- MSCI Emerging
- MSCI World indeholder 26 udviklingslande og indeholder >1.100 bestanddele.
Endelig er der to andre ret brugte indekser, som jeg synes er gode at nævne i denne sammenhæng.
- FTSE All World
- FTSE All-World index series er et aktieindeks med 3.100 aktier fra 47 lande - både udviklede og udviklingslande. Det udregnes og udgives af en underafdeling af London Stock Exchange og opstod som et joint venture mellem Financial Times og London Stock Exchange.
I de fleste indekser har det amerikanske indeks en stor vægt, og man kan argumentere for, at rigtig mange amerikanske selskaber har en stor international berøringsflade, fx J. L. Collins. Derfor har jeg også taget S&P500 indekset med, som primært tracker amerikanske virksomheder. Dette indeks kan man nemlig følge passivt med utrolig lave årlige omkostninger (0,07%).
- S&P 500
- S&P 500 (Standard & Poor’s 500) er et aktieindeks over 500 store amerikanske virksomheder. Aktierne udvælges af en komité, som repræsenterer et bredt udsnit af alle amerikanske industrier, og altså ikke blot de 500 største virksomheder. Virksomhedernes størrelse er målt på omsætning i aktien, så det er de mest handlede der ligger i S&P 500-indekset.
Bæredygtige indekser
Der findes også en række bæredygtige indekser, som altså er screenet for at virksomhederne kan inkluderes i indekset.
- Dow Jones Sustainability Index World (DJSI)
- DJSI World er baseret på de 2500 største firmaer i Dow Jones Global Total Stock Market Index (DJGTSMI). Det dækker de 10% af firmaerne, der scorer bedst på økonomiske, miljømæssige og sociale kriterier, og indekset indeholder omkring 300 firmaer i 57 industrigrupper fordelt på 51 lande. Indekset er også etisk screenet. Indekset er altså et ret bredt indeks i forhold til industrigrupper og lande, men jo lidt mere snævert ift. antallet af bestanddele i indekset.
- Morningstar Global Markets Sustainability Leaders (MGMSL)
- Beskrivelse følger. Du kan læse lidt mere om indekset hos Morningstar.
Hvilke indekser trackes så i verdensindekset?
Jeg har primært koncentreret mig om at finde nogle passive fonde, der kan give mig en eksponering mod et bredt verdensindeks. Jeg har i det følgende angivet hvilket indeks de hver især følger, og hvor mange bestanddele der er i indekset.
Hvis du ønsker at investere i verdensmarkedet, så skal du altså ramme MSCI ACWI. Det kan gøres med en fond i nogen sammenhænge, men du kan også kombinere to fonde. Hvis du fx køber iShares MSCI World (EUNL), kan du supplere den med iShares MSCI Emerging markets og på den måde får du ramt MSCI AWCI.
I det følgende har jeg listet forskellige danske investeringsafdelinger og udenlandske ETF’er, der kan bruges til at etablere en aktieportefølje, hvor vi rammer verdensindekset.
Udbyttebetalende danske fonde - realisationsbeskattede
Tick | Værdipapir | Indeks | Bestanddele | ÅOP | Morningstar rating | Bæredygtighed | Månedsops. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
SPVIGAKL | Sparinvest INDEX Globale Aktier KL | MSCI ACWI IMI | 463 | 0,58% | ⚫⚫⚪⚪⚪ | ||
SPIGLAMRIK | Sparinvest INDEX Globale Akt Min Risiko KL | MSCI World Minimum Volatility | 314 | 0,59% | ★★★★★ | ⚫⚫⚫⚫⚪ | * |
SPIEMIKL | Sparinvest INDEX Emerging Markets KL | MSCI Emerging | 378 | 0,65% | ★★★★☆ | ⚫⚫⚫⚪⚪ | * |
SPIDJWKL | Sparinvest INDEX DJSI World KL | DJSI | 195 | 0,59% | ★★★★★ | ⚫⚫⚫⚫⚪ | * |
SYIMSTAR | Sydinvest Morningstar Global Markets Sustainability Leaders KL | MGMSL | 106 | 0,61% | ⚫⚫⚫⚫⚫ | ||
DKIGI | Danske Invest Global Indeks KL | MSCI World | >1.570 | 0,44% | ★★★★☆ | ⚫⚫⚫⚪⚪ | |
DK0010207141 | Danske Invest Fjernøsten Indeks KL | MSCI AC Asia ex Japan Index | >740 | 0,61% | ★★★☆☆ | ⚫⚫⚫⚪⚪ |
SparInvests SPVIGAKL følger altså det bredeste verdensindeks MSCI ACWI IMI. Til gengæld er Danske Invests Global Indeks (DKIGI), der kun inkluderer udviklede lande, noget billigere i ÅOP, og kan suppleres med fx Sparinvests Emerging Markets (SPIEMIKL) eller med Danske Invest Fjernøsten Indeks.
Akkumulerende danske fonde - realisationsbeskattede
Jeg har følgende akkumulerende danske fonde under radaren. Storebrands Alle Markeder A5 (STIIAM) har attraktive årlige omkostninger (ÅOP). Fordi den er akkumulerende kan den være god at bruge på værdipapirbeholdninger, hvor man ikke jævnligt kan tilføre ny kapital.
Ticker | Værdipapir | Indeks | Beholdning | ÅOP | Morningstar rating | Bæredygtighed | Måned |
---|---|---|---|---|---|---|---|
STIIAM | Storebrand Indeks - Alle Markeder A5 | MSCI ACWI - ESG screenet | >490 | 0,39% | ★★★★☆ | ⚫⚫⚫⚪⚪ | |
STIGEP | Storebrand Global - ESG Plus A5 | MSCI ACWI - ESG screenet | >490 | 0,47% | ⚫⚫⚫⚫⚪ |
Fordelen ved Storebrands fonde er, at de følger det brede verdensindeks MSCI ACWI, så du kan nøjes med en fond. Samtidig er omkostningerne ret lave.
Akkumulerende danske fonde - lagerbeskattede
Jeg har følgende akkumulerende danske fonde under radaren. Alle bliver beskattet som aktieindkomst efter lagerprincippet. Fordi de er akkumulerende kan den være god at bruge på værdipapirbeholdninger, hvor man ikke jævnligt kan tilføre ny kapital. Fx bruger jeg en af de akkumulerende fonde på min kapitalpension, men den kan også med fordel bruges i depoter som i forvejen er lagerbeskattede (som aktiesparekontoen og pensionsdepoter).
Ticker | Værdipapir | Indeks | Beholdning | ÅOP | Morningstar rating | Bæredygtighed | Måned |
---|---|---|---|---|---|---|---|
DKIGIADKKH | Danske Invest Global Indeks Akk KL | MSCI World | >1.570 | 0,44% | ⚫⚫⚫⚫⚪ |
Udenlandske ETF’er - lagerbeskattede
I forhold til aktier og obligationer, så vil jeg først og fremmest tænke på omkostningerne. Da fondene fra BlackRock har lave omkostninger og samtidig er med i Nordnets månedsopsparing opprioriterer jeg dem. Jeg vil gerne være eksponeret mod verden, men vælger også at gøre eksponeringen mod det amerikanske aktiemarked stor, fordi omkostningerne på ETF’en er helt nede på 0,07%:
Akkumulerende
Tick | Værdipapir | Indeks | Beholdning | ÅOP | Morningstar rating | Bæredygtighed | Månedsopsparing |
---|---|---|---|---|---|---|---|
IUSQ | BlackRock iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc) (EUR) | MSCI ACWI | 1553 | 0,60% | ★★★★☆ | ⚫⚫⚪⚪⚪ | |
EUNL | BlackRock iShares Core MSCI World UCITS ETF USD (Acc) (EUR) | MSCI World | 1.710 | 0,20% | ★★★★★ | ⚫⚫⚫⚪⚪ | * |
IUSN | BlackRock iShares MSCI World Small Cap UCITS ETF USD (Acc) | MSCI World Small | 3.249 | 0,35% | ☆☆☆☆☆ | ⚫⚫⚪⚪⚪ | |
IS3N | BlackRock iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF USD (Acc) (EUR) | MSCI Emerging IMI | 2.760 | 0,18% | ★★★☆☆ | ⚫⚫⚪⚪⚪ | * |
SXR8 | BlackRock iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Acc) (EUR) | S&P500 | 511 | 0,07% | ★★★★★ | ⚫⚫⚫⚪⚪ | * |
VWCE | Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (USD) Accumulating | FTSE All-World | 3.367 | 0,22% | ☆☆☆☆☆ | ⚫⚫⚪⚪⚪ |
Distribuerende
Hvis du foretrækker udbytter findes ETF’erne også i udbyttebetalende versioner.
Tick | Værdipapir | Indeks | Beholdning | ÅOP | Morningstar rating | Bæredygtighed | Månedsopsparing |
---|---|---|---|---|---|---|---|
IQQW | BlackRock iShares MSCI World UCITS ETF USD (Dist) | MSCI World | 1.710 | 0,50% | ★★★★☆ | ⚫⚫⚫⚪⚪ | |
IBC3 | BlackRock iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF USD (Dist) (EUR) | MSCI Emerging IMI | 2.760 | 0,18% | ☆☆☆☆☆ | ⚫⚫⚪⚪⚪ | |
IUSA | BlackRock iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Dist) | S&P500 | 511 | 0,07% | ★★★★★ | ⚫⚫⚫⚪⚪ | |
VGWL | Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (USD) Dist | FTSE All-World | 3.367 | 0,22% | ★★★★☆ | ⚫⚫⚪⚪⚪ |
Du kan søge på Nordnet efter MSCI AWCI og FTSE World.
Hvad vælger du, når du investerer i verdensindekset?
Jeg er ikke så bekymret for lagerbeskatning, men derfor kan man godt overveje om, hvilken beskatning man gerne vil have på værdipapirerne.
- Frie midler. Her skal du vælge om du foretrækker realisationsbeskatning eller lagerbeskatning.
- Aktiesparekontoen. Aktiesparekontoen er lagerbeskattet, så der kan omkostninger sagtens betyde meget for valget.
- Pensionsmidler. Pensionsmidler er ofte lagerbeskattet.
Få en gratis investeringsplan hos Nord
The Simple Path to Wealth
This book grew out of a series of letters to my daughter concerning various things-mostly about money and investing-she was not yet quite ready to hear. Since money is the single most powerful tool we have for navigating this complex world we’ve created, understanding it is critical.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.
Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.
Skriv en kommentar