Nye fonde fra Storebrand til porteføljeforslagene #6?

2 minutters læsning

Jeg bruger stadig det porteføljer, jeg tidligere har været inspireret af, men for nylig er der kommet nogle nye fonde til Danmark med lave omkostninger, som beskattes efter realisationsprincippet som aktieindkomst. Fondene er akkumulerende og betaler ikke udbytte, men alligevel er beskatningen fordelagtig for danske investorer, da den ligner beskatningen for almindelige aktier og de andre danske distribuerende (udbyttebetalende) investeringsforeninger.

Fondene er fra Storebrand. Desværre kan de ikke købes i månedsopsparingen hos Nordnet (og deres support siger, at der heller ikke er planer om det), men jeg overvejer kraftigt at købe lidt ind af dem i nogle af mine porteføljer alligevel. Fx er jeg ved at oprette en opsparing, som gerne skal være med til at finansiere mine døtres efterskoleophold.

Ingen af fondene har endnu fået en Morningstar-vurdering, da de er relativt nye. Til gengæld scorer de fornuftigt på bæredygtighed.

Ticker Værdipapir ÅOP Morningstar rating Bæredygtighed Måned
STIIAM Storebrand Indeks - Alle Markeder A5 0,39% ★★★★☆ ⚫⚫⚫⚪⚪  
STIINM Storebrand Indeks Nye Markeder A5 0,51% ★★★☆☆ ⚫⚫⚫⚫⚪  
STIGEP Storebrand Global ESG Plus A5 0,47% ★★★★☆ ⚫⚫⚫⚫⚪  
STIGM Storebrand Global Multifactor A5 0,83% ★★★★☆ ⚫⚫⚫⚫⚪  
STIGS Storebrand Global Solutions A5 0,86% ★★★★☆ ⚫⚫⚫⚫⚫  

Hvordan var det med skatten?

Fondene beskattes ligesom alle andre danske, udbyttebetalende aktieinvesteringsforeninger efter den såkaldte minimumsbeskatningsordning. Fondene beskattes som aktiebaserede investeringsselskaber efter realisationsprincippet. Fondene skal hvert år udbetale udbytte svarende til udbyttet fra alle de indeholdte aktier og gevinsten fra de aktier, de har frasolgt i årets løb. Dette udbytte beskattes så med det samme.

Til forskel fra de danske, udbyttebetalende aktieinvesteringsforeninger udbetaler Storebrand-fondene ikke udbyttet. De beregner det blot med henblik på beskatning, og så beholder de pengene i fonden. Det svarer nogenlunde til automatisk geninvestering. Skatten betaler du så selv gennem det almindelige skatteregnskab som aktieindkomst.

Hvad gør jeg selv?

Jeg vil formentlig selv købe op af disse, hvis jeg kommer til at købe fonde op uden for månedsopsparingen, da omkostningerne er meget favorable. Bl.a. kunne de sagtens være kandidater til mine døtres efterskolefond.

Få en gratis investeringsplan hos Nord

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Køb mig en kaffe Køb mig en kaffe


Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.


Skriv en kommentar