Hvordan skal jeg investere i aktier og obligationer? #1

Hvordan skal jeg investere i aktier?

Det tredje punkt af rigdomsformlen er at investere. Der er rigtig mange måder at investere på, men her vil jeg koncentrere mig om investering i aktier, som historisk set giver et ret godt afkast, når man investerer på lang sigt. Obligationer har historisk set været mere stabile end aktier. Jeg er opmærksom på, at investering naturligvis er forbundet med risiko.

Mine investeringer

Jeg investerede i mine første aktier, da jeg var 17 år, og banken rådede mig til at oprette en kapitalpension med bankens egne aktier i. Den historie er der sikkert andre der kender. Jeg har stadig aktierne, men deres værdi er faldet en del siden da.

Senere havde jeg nogle penge til overs, som jeg gerne ville investere, så jeg gik til min bankrådgiver. Det var i 2008. Først rådede han mig til at lave en gearet investering, fordi jeg var relativt risikovillig med min kapital på det tidspunkt. En gearet investering betyder, at man ud over sine egne midler låner penge, man også investerer for. Lige efter kom finanskrisen, og jeg har aldrig snakket så meget med min bankrådgiver, fordi han ringede konstant. Jeg skyndte mig derfor at betale lånet ud, så investeringen ikke længere var gearet.

I 2013 fik jeg gennemgået hele min økonomi, og der blev jeg af banken rådet til at flytte det over i et såkaldt fuldmagtsdepot, som banken styrer og holder øje med. Det sagde jeg ja til. I denne måned har jeg regnet lidt på det, og jeg kan se, at den investering desværre ikke giver det jeg har håbet på - særligt pga. nogle urimeligt høje omkostninger både fra banken og de produkter banken køber i fuldmagtsproduktet.

Hvilke muligheder har jeg?

Grundlæggende har jeg kigget på tre forskellige muligheder i forhold til at investere i aktier og obligationer.

• Banken håndterer investeringen. Det er min nuværende løsning, men jeg har regnet ud, at de samlede årsomkostninger i procent (ÅOP) de seneste tre år har ligget mellem 1,21% og 1,75%, når man lægger bankens gebyrer, kurtage og værdipapirernes omkostninger sammen. Og det er uden selve produkternes ÅOP. Samtidig har jeg regnet ud, at jeg fra 2013 til 2018 kun har en intern rente på 2,8% i alt, hvilket måske i allerbedste fald betyder, at mine penge stadig er det samme værd, som de var for 5 år siden.
• Automatisk investering med robot. De fleste banker har efterhånden lavet et robot-investeringsprodukt. Fx June, Nora, Darwin, NORD.investments. Fælles for disse er, at du vælger en risikoprofil og på baggrund af den sammensættes din portefølje og investeringsrobotterne så sørger automatisk for at forvalte din investering. Af disse synes jeg NORD.investments er ret interessante, fordi det ikke er en banks produkt, men de bruger en partnerbank. Det betyder, at de er meget afhængige af, at deres produkt spiller for at fastholde kunderne. Omkostningerne for disse løsninger ligger mellem 0,6% og 0,95% årligt (ÅOP).
• Dit eget depot, fx Nordnet. Du sørger selv for investeringerne, men det er også muligt at indbetale et beløb hver måned, som automatisk bliver investeret uden at betale kurtage i de op til fire investeringsforeninger, man kan vælge i deres “månedsopsparing”. Nordnet opererer med en kurtage på under 0,1% (dog mindst 29 kroner) (og til sammenligning tager min nuværende bank 0,4-0,5% i kurtage for hver handel). Hvis du handler med månedsopsparingen, så er det altså kun værdipapiromkostningerne, der skal betales, og de ligger typisk fra 0,07% - 1% alt efter hvilken ETF eller investeringsforening, man vælger at investere i.

Få en gratis investeringsplan hos Nord

Investeringer og skat

Når man investerer i aktier og obligationer, skal man have et værdidepot. Det sørger din bank eller børsmægler for.

Du skal betale skat af fortjenesten på dine investeringer, uanset hvordan du investerer.

Beskatningen er imidlertid forskellig alt efter, hvordan du sammensætter din portefølje.

Der er to former for værdipapir-skat eller skat på aktieindkomst:

• Realisationsbeskatning. Ved realisationsbeskatning betaler du først skat ved salg af dine aktier og de realiserede udbytter. Da du kan forrente den udskudte skat, så er fordelen stiger sammen med tidshorisont og afkastets størrelse.
• Lagerbeskatning. Ved lagerbeskatning betaler du skat hvert år af dit urealiserede afkast. Det opgøres en gang om året, hvor meget dine værdipapirer er steget i værdi. Fx beskattes aktiesparekontoen og udenlandske ETF’er efter lagerprincippet. Lagerbeskatningen har også den ulempe, at man ikke kan tjene på forrentningen af udsat skat. Derfor stiller lagerbeskatning højere krav til udbyttets størrelse.

Formuepleje har regnet på, hvor meget ekstra afkastet af en lagerbeskattet investering skal være, for at det kan betale sig. (Beregningen tager udgangspunkt i 42% i Skat, hvilket for mindre investorer formentlig undervurderer tallene for de lagerbeskattede produkter.)

Lagerbeskattet produkt skal give et højere afkast, hvis det skal kunne betale sig ift. et realisationsbeskattet produkt pga. muligheden for at forrente den udskudte Skat

Det er en vigtig forskal, da skatten på gevinst er større end fradraget på tab på aktier. Det betyder, at du som lagerbeskattet ved store udsving i porteføljens værdi kan ende med en ekstra regning.

Hvilken metode du skal afregne skat med afhænger derfor af din investeringsform og den ordning, du investerer igennem.

Du skal også være opmærksom på, om din investeringsform beskattes som aktieindkomst eller bekattes som kapitalindkomst.

• Aktieindkomst. Aktier og danske udbyttebetalende investeringsforeninger beskattes som aktieindkomst. Fra 2020 beskattes også en række udenlandske ETF’er som aktieindkomst, hvis de er på Skat.dk’s positivliste.
• Kapitalindkomst. Obligationer og en række ETF’er, der ikke er på Skat.dk’s positivliste, akkumulerende investeringsforeninger og ETF’er beskattes som kapitalindkomst. (Vigtigt: Om et par måneder vil ETF’er blive beskattet som aktieindkomst). Her er skattesatsen personlig og sat ift. hvor store renteudgifter, du har.

Hvad er bundgrænser?

Som om ovenstående ikke var nok, så er der også nogle bundgrænser at forholde sig til. I 2019 betaler du kun 27% i skat af aktieindkomsten på de første 54.000 kroner. Hvis du fx et år får en gevinst, der er større end bundgrænsen, skal du betale 42% i skat af den del, der er over bundgrænsen. Det betyder altså, at du skal tænke over, hvornår du sælger ud af dine aktier i forhold til bundgrænsen.

Hvad er aktiesparekontoen?

Regeringen har lavet en ny ordning i 2019, hvor du kan oprette en aktiesparekonto, hvor du kun skal betale 17% på dit afkast. Der er dog et loft på aktiesparekontoen på 50.000 kroner om året og indtil ordningen er indfaset i 2022 giver det altså et samlet loft på 200.000 kroner.

Der betales skat på 17 pct. af afkastet efter lagerprincippet, dvs. af udbytter samt realiserede og urealiserede avancer. Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidige afkast.

Jeg har skrevet mere om aktiesparekontoen her.

Pensionsdepot

Hvis du har et pensionsdepot, så er skatten relativt enkel, hvor al afkast beskattes med 15%. Det foregår som lagerbeskatning.

Få en gratis investeringsplan hos Nord

Hvad gør jeg så nu med mine investeringer?

Jeg har besluttet mig for i første omgang at flytte mit nuværende værdipapirdepot over til Nordnet. Min bank tager et gebyr for det, men det kan maksimalt være 750 kroner, så derfor kan det bedre betale sig for mig selv at sælge værdipapirerne hos Nordnet og lægge dem om til nogle produkter, jeg tror mere på og med lavere omkostninger på produkterne.

Min strategi i forhold til mine aktieinvesteringer er:

• Jeg tænker langsigtet.
• Jeg vil handle sjældent - og efter strategien køb og behold.
• Jeg vil sprede min risiko gennem enten investeringsforeninger eller ETF’er.
• Jeg vil ikke geare min investering - altså låne penge for at investere.
• Jeg vil som udgangspunkt have 80% af min samlede portefølje i aktier og obligationer.
• Jeg vil rebalancere halvårligt, så min portefølje er 80-90% aktier og 10-20% obligationer.

Jeg vil som hovedregel investere i noget, der er realisationsbeskattet efter aktieindkomstreglerne. Det betyder ikke-akkumulerede indexer.

Hvis jeg kommer over bundgrænsen på 54.000 kroner, så vil jeg overveje at finde produkter, der beskattes efter reglerne for kapitalindkomst, men det venter jeg lige med at gøre så meget mere ud af. Jeg venter, fordi jeg ikke har nævneværdig negativ kapitalindkomst lige nu. Hvis jeg havde, kunne det godt være, at det kunne betale sig at kigge på dette. Dette kunne fx være akkumulerede aktie-indekser eller ETF’er.

Jeg har ikke negativ kapitalindkomst, så derfor vil jeg i første omgang undgå at investere i ETF’er og akkumulerende investeringsforeninger.

Husk at jeg ikke er investeringsrådgiver og selv på en rejse ud i den her verden for at lære mere. Du kan se min nuværende portefølje med aktier og obligationer på Shareville.

Få en gratis investeringsplan hos Nord

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Køb mig en kaffe

---

Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.

---