Index investering er en god måde at gøre investering nemt. Hvis du vælger at investere i indexfonde, så kan du investere med et fornuftigt afkast samtidig med at du reducerer risikoen.
En indeksfond er en type af investeringsforeninger, der følger et aktieindeks. Der findes mange forskellige indekser. Jeg er selv mest interesseret i verdensindekset, men du kan også investere i det danske C25-indeks eller det amerikanske aktieindeks, S&P500. Indeksfondens målsætning er at afspejle udviklingen i de pågældende indeks.
I denne guide får du svar på følgende spørgsmål:
- Hvad er en indexfond?
- Hvorfor er de passive?
- Hvordan investerer du i passive indeksfonde?
Hvad er en indeksfond?
En indeksfond er en investeringsforening, der forsøger at afspejle udviklingen i et aktieindeks. Investeringsforeningen skal altså bare handle, så afkastet i foreningen afspejler indekset.
Der findes mange forskellige indekser, så du skal huske at sætte dig ind i, hvilket indeks du gerne vil følge.
Aktiv eller passiv investering
Indeksfonde bliver ofte brugt, når man gerne vil investere ved bare at følge markedet. Det kalder man også passiv investering.
Jeg har skrevet mere om passiv investering eller den evige diskussion om aktiv vs. passiv investering.
I bankerne vil du også blive tilbudt at investere i en investeringsforening. Mange af bankernes investeringsforeninger forvalter deres portefølje aktivt. Det gør de, fordi de håber på, at foreningen kan skabe et bedre afkast end markedet og det givne indeks.
I de aktive foreninger sidder der professionelle investorer og køber og handler. Det betyder, at omkostningerne i de aktive foreninger kan være ret høje. Du kan sagtens finde årlige omkostninger på helt op til 2-3% i de aktive foreninger.
Men faktisk kan passiv investering i langt de fleste tilfælde over tid slå den aktive investering. En af grundene er at omkostninger over tid hurtigt kommer til at spise en del af afkastet. Og hvis de årlige omkostninger er så høje, så skal de jo præstere væsentligt over markedsgennemsnittet.
De passive indeksfonde kan du finde meget meget lavere årlige omkostninger.
Du skal også være opmærksom på, at bankerne ofte tjener penge på de investeringer, de anbefaler. Det er med til at holde omkostningerne oppe, men gør også at bankerne ikke er helt objektive i deres anbefalinger.
Indeksinvestering fungerer på den måde, at foreningen køber bredt op i indekset. De køber lidt af mange af selskaberne, så de har nogenlunde samme vægtning, som de har i det overordnede indeks. Teoretisk set så bør det betyde, at når indekset falder 3%, så vil værdien af foreningen også falde med omkring 3% og det samme når indekset stiger.
Det er naturligvis ikke altid muligt at følge indekset helt præcist med mindre de køber hver eneste aktie i indekset. Derfor vurderer man hvor god en indeksfond er på dens tracking error. Du kan læse mere om, hvordan man finder de bedste investeringsforeninger.
Med en indeksfond opnår du altså markedets afkast. Det bredeste er verdensindekset, som kaldes ‘MSCI ACWI IMI’. Du kan også eje en C25-indeksfon eller et indeks med de 500 største amerikanske aktier i S&P500, som er det indeks Warren Buffet anbefaler private investorer at følge. Du kan finde en fond med S&P500, som er virkelig billig i årlige omkostninger, mens verdensindekset typisk koster en lille smule mere.
Hvorfor skal jeg lave index investering?
Der er to grunde til at index investering vinder frem. For det første er det virkelig enkelt. Du skal bare købe en passivt forvaltet fond, der afspejler det indeks du gerne vil følge, og så kan du sætte dig ned og nyde den passive indkomst. Foreningen sørger løbende for at rebalancere. For det andet så minimerer du risikoen ved at følge markedet, så du ikke risikerer at satse på alle taberne.
Her kan du se nogle af fordelene ved index investering:
- Spredning. En indeksfond sikrer dig en større spredning, end hvis du investerer i enkeltaktier i det samme index.
- Du sparer tid. Du skal bare vælge en indeksfond, som følger dit foretrukne indeks. Så køber du den, og så behøver du ikke lave større markedsanalyser.
- Du minimerer risikoen. Du behøver ikke holde dig opdateret på markedet, og du træffer ikke dårlige beslutninger undervejs. Du følger bare indekset.
Hvordan kommer du i gang med indeksfonde?
Når du investerer, så skal du altid først lægge en investeringsstrategi. Strategien hjælper dig med at kunne træffe de rigtige beslutninger uanset hvordan markederne bevæger sig.
Du kan vælge forskellige strategier. Hvis du køber løbende op, så kan du udnytte dollar cost averaging og på den måde reducere risikoen for markedsudsving. Du kan også vælge bare at købe op engang imellem. Du kan også forsøge at købe ind, når du synes markedet står godt, selvom det formentlig ikke kan betale sig at time markedet.
Din investeringsstrategi kan indeholde følgende overvejelser:
- Hvad er din tidshorisont? Hvornår skal du bruge pengene? Hvis din tidshorisont kun er 1-5 år, så er det ikke sikkert at indeksfonde eller investeringer i det hele taget er et godt valg.
- Hvor høj risiko vil du tage? Hvis du har en lang tidshorisont kan du påtage dig lidt højere risiko. Du skal have råd til at kunne vente med at få udbetalt pengene, ellers risikerer du at tabe penge, hvis du er nødsaget til at sælge, når markedet er nede.
- Har du råd lige nu? Hvis du har gæld eller snart skal bruge pengene, så er det formentlig en dårlig ide at investere dem.
Husk at overveje disse ting i din investeringsstrategi først.
Danske indeksfonde og passive investeringsforeninger
Der findes også nogle gode danske indeksfonde og passive investeringsforeninger. Efterhånden er der kommet mere og mere konkurrence, så heldigvis er nogle af de danske fonde ved at være relativt prisbillige. Jeg har skrevet meget mere om danske indeksfonde og passive investeringsforeninger.
Skriv en kommentar