Alle har brug for opsparing, men hvor meget behøver du egentlig have stående på din opsparingskonto, og hvor meget skal du spare op om måneden? Lad os dykke ned i, hvorfor du skal have en opsparing, og hvad du så behøver at have stående?
TV2 skriver at 570.000 danskere ikke har nogen opsparing overhovedet. Det betyder, at mange danskere har en stor risiko for at skulle tage dyr gæld.
Det er en rigtig god ide at have en opsparing, men hvor stor en opsparing har man egentlig brug for?
Du skal først og fremmest vide, hvad du skal have på din umiddelbart tilgængelige opsparing, så du kan komme i gang med at investere resten af de penge, du sparer måned efter måned.
Alternativomkostninger ved opsparing
En opsparing er imidlertid ikke gratis, fordi pengene på lønkontoen eller en lavt forrentet langsomt bliver mindre værd pga. inflationen. I øjeblikket er renterne også meget lave selv på opsparingskonti og højrentekonti, fx giver Norwegian kun 0% på deres opsparingskonto.
Jeg har lavet en beregner til inflation, som give dig en indikation af, hvor hurtigt pengene kan fosse ud af din forseglede opsparingskasse.
Hvis pengene i stedet var investeret, så kan de forrente sig selv bedre over tid. Der er med andre ord en alternativomkostning ved at lave en opsparing. Derfor skal du finde ud af, hvor stor din opsparing behøver at være.
Hvorfor skal jeg spare op?
Du skal primært så styr på din opsparing, så du har en god sikkerhed. Men derefter så du kan komme i gang med at investere dine penge.
Du behøver faktisk ikke at have ret mange penge for at komme i gang med at investere. Men der er lige et par ting, du bør have styr på først.
Du skal først afbetale dyr gæld. Hvis du har en dyr gæld med høje renter, så er det en meget bedre “investering” i din privatøkonomi at få gælden afbetalt først.
Du har brug for en opsparing, som er stor nok til, at du ikke tvinges til at sælge dine investeringer med tab, fordi du har brug for pengene lige, når markederne er nede.
Hvor meget opsparing er nødvendig?
Det er kun dig selv, der kan svare på, hvor meget opsparing du behøver. Hvad er dine faste udgifter, jobsikkerhed, a-kasse-forhold, andre løbende indkomster.
- Nødopsparing. Nødopsparingen skal kunne betale, hvis noget uforudset går i stykker. Hvis fx bilen går i stykker og tørretumbleren står af. Hvor meget skal du så bruge for at kunne betale de regninger. Hvad er sandsynligt kan gå i stykker?
- Opsparing. Ud over nødopsparingen kan det være fornuftigt med en yderligere opsparing. Fx har du fremtidige regninger at betale (du kan få overblik ved at lave et budget) eller samfundet står pludselig i en krise, og du mister dit job. Igen er det op til dig selv at definere, hvor meget du har brug for i opsparing. Nogen sætter 1 måneds faste udgifter til side. Andre sætter op til 6 måneders faste udgifter til side.
Men husk alternativomkostningen når du finder ud af, hvor meget du gerne vil have på opsparingen. Hvis du fx lader 50.000 DKK (for meget) stå i opsparingen uden renter, så kunne du med 4% i afkast årligt have fået 2.000 DKK. Men husk også at markederne kan gå den anden vej, så afkastet lige netop i år ikke var så højt.
Dyre nødstilfælde
Det er heldigvis ret sjældent, at man ender i et dyrt nødstilfælde. Typisk kan du finde penge i budgettet ved at rokere lidt rundt på betalingerne og spare lidt penge de næste måneder. Det er naturligvis ikke perfekt. Men hvis alternativet er at låne pengene i banken eller betale alternativomkostningerne ved at have (for mange) penge stående, der bliver spist af inflationen.
Men husk at det kun er din egen risikoprofil, der kan svare på, hvor meget din opsparing skal være.
Hvad hvis jeg bliver arbejdsløs?
Det er jo meget aktuelt lige midt i “Corona”-krisen, hvor mange uforberedt har mistet deres arbejde at overveje, hvad der vil ske for dig. Er du medlem af en A-kasse? Har du lønsikring? Har du alternative indtægter?
Jeg tror ikke, at en opsparing er det rigtige middel til at sikre sig mod arbejdsløshed. I stedet skal du have styr på dine udgifter, så du også kan klare dig under arbejdsløshed.
Pengepugeren opfordrer dig fx til at have lave faste udgifter. Hvor meget det skal være kan følgende formel give et svar på:
Faste udgifter <= [indtægt under arbejdsløshed] – [minimumsrådighedsbeløb] + [investeringsafkast efter skat]
Du kan selv regne på, hvad din indtægt evt. vil være under arbejdsløshed. Det afhænger naturligvis af, om du er medlem af en A-kasse eller ej. Du ved også selv hvor meget du har investeret, og hvor meget afkast investeringerne nogenlunde giver efter skat. Du skal dog ift. investeringerne være opmærksom på, hvordan likviditeten af investeringerne falder i løbet af året, hvis de primært baserer sig på udbyttebetalinger.
Find pengene i besparelser
Jeg anbefaler, at du gennemgår dit nuværende forbrug og regninger for de seneste par år. Det kan du gøre utrolig let med Spiir eller måske har din egen bank også en funktion, hvor du kategorisere alle dine udgifter fra bankkontoen - og så finder du hurtigt flere måder at spare på.
Når du har kategoriseret alle udgifterne, kan du kigge på de enkelte kategorier og se, hvor pengene går hen. Først kan du kigge på dine tilbagevendende udgifter, fx til abonnementer, forsikringer, kirkeskat. Hvis du bruger Spiir kan du også kigge i kategorien Forbrug. Det var en stor øjenåbner for mig, da jeg gjorde det.
Nu har du et lille overblik - og måske har du fundet nogle penge, som du i stedet kan sætte til side til investeringer hver eneste måned.
Hvor kan jeg have min opsparing?
Det er en god ide at have din opsparing på en særskilt konto, så pengene ikke lige pludselig ryger med i dit normale forbrug.
Nogle pengeinstitutter giver også mulighed for at have en opdeling på sin enkelte konto.
På Lunar kan du fx lave et Goal som du kalder nødopsparing. Pengene er stadig direkte på kontoen, men er umiddelbart ikke synlig på din balance, og du får en advarsel, hvis du bruger pengene.
Tjekliste inden investering
- Jeg har betalt dyr gæld - fx forbrugslån
- Jeg har lavet en nødopsparing
- Jeg har lavet en generel opsparing
- Jeg har overvejet min egen risikoprofil
- Jeg er klar til at investere
Bøger om privatøkonomi (reklamelinks)
Money - Master the Game - 7 Simple Steps to Financial Freedom
Tony Robbins, the multimillion-copy bestselling author of Awaken the Giant Within and Unlimited Power has created a 7-step blueprint for securing financial freedom. Based on extensive research and one-on-one interviews with more than 50 of the most legendary financial experts in the world - from Carl Icahn, to Warren Buffett, to Jack Bogle and Steve Forbes.
The Simple Path to Wealth
This book grew out of a series of letters to my daughter concerning various things-mostly about money and investing-she was not yet quite ready to hear. Since money is the single most powerful tool we have for navigating this complex world we’ve created, understanding it is critical.
Your Money or Your Life
Vicky Robbins har skrevet en rigtig god bog med 9 trin til at ændre dit syn på benge, så du kan opnå finansiel frihed. Denne bog er helt essentiel for at forstå, hvordan du kan blive bedre til at håndtere dine penge. Jeg har selv været rigtig inspireret af den.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.
Køb mig en kaffeDisclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.
Skriv en kommentar