Investering kan være ret simpelt. (Faktisk kan det være meget mere udbytterigt end konstant at sidde og justere sine investeringer). Men der er alligevel nogle ting, du skal gøre dig klart. J. L. Collins beskriver i Simple Path To Wealth to faser i dit investeringsliv.
- Opbygning af formue. Den periode hvor du arbejder, sparer op og investerer. Hvis finansiel uafhængighed er dit mål, så skal din opsparingsrate være høj. Hvis du investerer penge løbende i perioden, så bliver rutjsebaneturen på markedet lidt mere glat. Måske tager du en lidt højere risiko i denne fase.
- Vedligeholdelse af formue. Når du ikke længere har en indkomst, så vil du gerne have at pengene mere tilgængelige. Måske sænker du din risiko i denne periode, fx ved obligationer i porteføljen.
I dit liv kan du være mere eller mindre i den ene eller anden fase. Måske vil du tage mini-pauser fra dit arbejdsliv, eller måske tjener du stadig nogle penge, når du bliver pensioneret.
Du kan altså anskue dine investeringer i en af de to faser, og du kan vælge passive indeksfonde, der dækker hele verdensmarkedet. Nu har du alle ingredienserne til at finde din egen balance.
Når du arbejder med balancen, skal du også tænke over to yderligere faktorer:
- Indsats. Hvor meget tid vil du bruge på dine investeringer. Hvis du er i formueopbygningsfasen kan du formentlig nøjes med 100% aktier, men din portefølje bliver lidt mere stabil med 10-20% obligationer. I de fleste simulationer vil forskellen mellem 100% aktier og et 80/20 miks af aktier og obligationer være minimal. Selvom historiske data ikke kan bruges til at forudsige fremtiden, så kan du lege lidt med forskellige forhold mellem aktier og obligationer hos Portfolio Visualizer.
Hvis du tilføjer obligationer eller andre aktivklasser til din portefølje, kan det være nødvendigt at rebalancere porteføljen en gang imellem for at fastholde din balancen mellem aktiverne, fx årligt eller når markedet bevæger sig meget (+20%) og eller ned.
- Risiko. Grundlæggende så sørger obligationer for stabilitet, mens aktier giver afkast. Hvis du kun vil holde aktier, så skal du være mental stærk, når volatiliteten viser sig og medierne begynder at tale om blodrøde markeder. Og du skal ikke være i tvivl, at hvis du er langsigtet passiv investor, så vil markederne falde. Og der vil hele tiden være nogen, der skriver, at de falder lige om lidt - og så gik der alligevel et år eller to mere, eller der udbryder pludselig en verdensomspændende virus.
Siden 2009 er markederne praktisk talt kun gået opad, men det er din evne til at holde din strategi, der afgør hvordan du klarer dig på rutsjebaneturen gennem aktiemarkedet. Hvis du ikke kan holde til op- og nedturene, skal du formentlig holde dig fra aktier, også selvom om lommeregneren og visualiseringen siger noget andet.
Når du vurderer din egen risikotolerance, er der nogle faktorer det kan være godt at overveje:
- Temperament. Hvordan håndterer du risiko? Vil du blive bekymret og få ondt i maven, hvis aktierne pludselig falder?
- Fleksibilitet. Hvor villig er du til at justere dine udgifter, hvis økonomien strammer til? Kan du komme tilbage til et arbejde. Kan du skabe andr typer indkomst. Kan du flytte til noget billigere. Desto mindre fleksibel din livsstil er, desto mindre risiko kan du håndtere.
Hvor meget har du? 4%-reglen kan være en rettesnor for, hvor meget indkomst dine aktiver kan forvente at give i afkast over tid. Hvis du har brug for hver eneste øre, for at få dagligdagen til at hænge sammen, så falder din risikotolerance.
Du skal altså tage det hele med i dine betragtning, når du går i gang med at investere. Hvilken fase er du i? Hvad er din risikoprofil?
Hvis man kigger på en meget simpel fordeling mellem aktier og obligationer, så siger man traditionelt, at det hænger sammen med ens risiko.
Mange forslag til at modere sin risiko
Du kan finde rigtig mange forslag til, hvordan du kan moderere din risiko. Hvis du gerne vil gøre det enkelt kan du nøjes med aktier og obligationer i porteføljen.
Hvornår skal man så begynde at sænke risikoen sin portefølje fx med en større andel af obligationer?
Traditionelt hænger andelen og risikoen sammen på denne måde (der er altid risiko ved investering):
| Aktier | Obligationer | Tidshorisont | |
|---|---|---|---|
| Lav risiko | 25% | 75% | 3-5 år |
| Mellem risiko | 50% | 50% | 5-7 år |
| Høj risiko | 75% | 25% | 8-10 år |
Det afhænger naturligvis af din tidshorisont, din personlige situation og din tolerance for risiko. J. L. Collins foreslår i Simple Path to Wealth en fordeling tættere på 100% aktier i formueopbygningsfasen, og i formuevedligeholdelsesfasen benytter han selv det man i tabellen vil betegne som ‘høj risiko’.
Du bør nok 5-10 år før din tilbagetrækningsalder begynde at højne andelen af obligationer i din portefølje. At lave skiftet bliver naturligvis et aktivt valg, for du kan jo risikere, at du havde planlagt skiftet midt i en økonomisk krise. I den situation kan det være en fordel at skubbe tilbagetrækningsalderen lidt.
Du kan også i løbet af dit liv skifte mellem faserne formueopbygning eller formuevedligeholdelse, og i den situation kan du også kigge på allokationen.
Det hele afhænger af balance.
Forskellige porteføljeforslag
Hvis du vil kigge på andre forslag, så er de følgende porteføljer meget omtalte rundt omkring. Men læs grundigt op på alle aktivklasserne, inden du ændrer din strategi.
- Klassisk aktie og obligationer, bl.a. J. L. Collins forslag i Simple Path to Wealth.
- Permanent Portfolio af Harry Browne (læs bog om porteføljen), 25% aktier, 25% obligationer, 25% kontanter og 25% guld. Jeg har en mindre portefølje, hvor jeg kører en variation af dette baseret på ObviousInvestor, men hvor jeg har erstattet andelen af kontanter med investeringer i REIT (ejendomme)
- All Weather Portfolio - som bl.a. Anthony Robbins bruger i sin bog Money - Master the game.
Opsamling
Hvilken fase i dit investeringsliv er du i betyder noget for, hvordan du håndterer risiko i dine investeringer. Hvis du vil gøre det helt enkelt, så kan forholdet mellem aktier og obligationer i din portefølje være med til at styre risikoen.
Faserne kan sagtens skifte i løbet af livet, og det kan opbygningen af din portefølje også. Det vigtigste er, at du ikke konstant justerer porteføljen, hvis du gerne vil gøre det enkelt og minimalistisk. Hold din strategi! Uanset om markederne går op eller ned!
Hvis du vil rebalancere løbende, hvornår skal du så gøre det? Det kan man ikke svare entydigt på, men ofte foregår meget rebalancering sidst på året eller i starten af året, hvilket kan skabe kortsigtede ændringer i markedet. Men der kan også komme kortsigtede ændringer på mange andre tidspunkter, så det bedste råd er at sætte en specifik dato og en specifik strategi. Så bliver følelserne ikke blandet ind i det. Det er altså nogle af de overvejelser, du skal have dig, når du investerer. Du kan sagtens overtænke situationen, men i sidste ende investerer du kun penge, du ville kunne holde til at miste. Held og lykke med investeringerne.
The Simple Path to Wealth
This book grew out of a series of letters to my daughter concerning various things-mostly about money and investing-she was not yet quite ready to hear. Since money is the single most powerful tool we have for navigating this complex world we’ve created, understanding it is critical.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.
Køb mig en kaffeDisclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.
Skriv en kommentar