Her vil jeg løbende følge op på, hvordan det går med min finansielle frihed. Det er en bred betegnelse og lige nu koncentrerer jeg mig om Coast FIRE.
Inden vi går ind i begrebet Coast FIRE, så kan vi lige tage et skridt tilbage for at se på alle de variationer og definitioner, der findes inden for FIRE-bevægelsen.
Hvis du har brugt lidt tid på at læse om økonomisk uafhængighed, har du sandsynligvis stødt på de mange variationer af FIRE. Der er Lean FIRE, Fat FIRE, Barista FIRE, Slow FIRE, Coast FIRE og endda Flamingo FIRE.
Listen er formentlig ikke udtømt. Du kan forstå de forskellige variationer af FIRE som milepæle i et spektrum af din personlige rigdom. Det kunne fx se sådan her ud.
Jeg har kigget lidt på, hvad min status er i forhold til at være Coast FIRE.
Hvad er Coast FIRE?
Coast FIRE er, når din opsparing er stor nok til, at din formue uden yderligere bidrag vil vokse. Når din investerede nettoformue overskrider dit såkaldte Coast FIRE-tal, så skal du stadig tjene nok til at dække dine faste udgifter hver måned, men du behøver ikke længere spare op for at sikre din pesion.
Du kan i Coast FIRE tro på effekten af renters rente på din investerede opsparing. Det betyder, at du har friheden til at nøjes med et job, som kun betaler nok til at betale dine faste udgifter. Hvor høj din nettoformue behøver at være for at have opnået Coast FIRE afhænger altså meget af dit månedlige forbrug.
Jeg synes Coast FIRE er en rigtig interessant milepæl, fordi den giver en høj grad af økonomisk frihed - og det er også et punkt, som er noget mere opnåeligt end fuld FIRE.
Coast FIRE er særligt en fordel, når du er yngre. Da renters rente er eksponentiel, og hvis du kan leve beskedent, når du forventer at blive pensioneret, så er FIRE aldeles opnåeligt selv i en ret ung alder.
Jeg havde i 2019 årlige udgifter for 325.000 i min lille familie. Jeg er 45 år. Det betyder, at jeg lige nu har et Coast FIRE-tal på 3,9 millioner. Jeg skal altså have investeret 3,9 millioner for at være Coast FIRE ud fra mine udgifter i 2019. Jeg forventer dog, at jeg ved min pension ikke har hjemmeboende børn, hvilket reducerer de forventede årlige omkostninger til børn. Jeg forventer også at kunne spare flere penge i hverdagen.
Status er, at jeg lige nu har investeret 2,2 millioner kroner, så der er stadig et lille stykke vej. Jeg overvejer imidlertid lige nu, hvad jeg nøjagtigt forventer mine udgifter kan være.
Du kan selv sidde og regne lidt på dine egne tal i denne beregner. Beregneren er rigtig smart, fordi den også giver mulighed for at se effekten af at investere løbende hver måned.
Jeg har heller ikke medregnet min nuværende investerede pension i dette regnestykke, men det skal jeg vel egentlig gøre?
Hvor mange penge har du brug i Coast FIRE?
Jeg har fundet dette skema på walletburst.com (hvilket i øvrigt er en utrolig fed side med mange beregnere).
Jeg har redigeret skemaet, så det passer bedre med danske forhold. Så har jeg udregnet mit eget Coast FIRE-tal.
Du kan bruge skemaet på to måder.
I venstre kolonne vælger du, hvad dit årlige forbrug i din pension forventes at være.
Nederst vælger du så, hvor gammel du er lige nu. Du vil se her, at det virkelig kan betale sig at lyve sig selv yngre.
Så går du ind i skemaet, hvor du kan aflæse hvad dit Coast FIRE-tal er.
Du kan også åbne regnearket og udregne dit eget Coast FIRE-tal.
Du kan også aflæse skemaet omvendt.
Hvis du går ind og kigger på, hvad du har investeret lige nu og finde ud af, hvad du har råd til at bruge i din pension. I mit tilfælde har jeg altså investeret 2,2 millioner lige nu. Jeg kan altså bruge omkring 200.000-225.000 kroner om året ved min pensionsalder.
Jeg kan så gå i gang med at lægge et budget som modsvarer dette beløb.
Jeg skal altså enten have reduceret mine udgifter lidt, have et bedre afkast eller skynde mig at få investeret noget ekstra.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er FIRE bevægelsen?
FIRE-bevægelsen er en forkortelse af Financial Independence, Retire Early. Det er et spørgsmål om at økonomisk uafhængig, så man kan gå på tidlig pension. Det er en livsstilsbevægelse, hvor de fleste går efter økonomisk frihed, så de ikke skal arbejde for penge, men fylde deres liv med alt hvad der giver dem mening.
Skriv en kommentar