Mine erfaringer med dansk crowdlending. 3 år senere!
Der sker virkelig meget i crowdlending i øjeblikket. Jeg er fristet til i højere grad at skifte fokus hen mod de danske crowdlending-platforme.
Men hvordan klarer de crowdlending platforme i Danmark sig egentlig, når man sammenligner dem med de udenlandske platforme? Hvor sikre er lånene? Hvor højt er afkastet?
Hvis du leder efter dansk crowdlending, så kan du kigge på Flexfunding, Kameo, BrickshareThe Many (tidligere Brickshare), Lendino og Fundbricks, som er det største spillere på det danske crowdfunding-marked i øjeblikket.
Jeg har lavet en status på mine investeringer i dansk crowdlending. Jeg startede i januar 2017 med min første investering i Flexfunding og har siden investeret i Kameo og The Many. Du kan læse mange steder på nettet, hvordan du bruger platformene. Her trækker jeg i stedet mine erfaringer frem - og du kan også læse videre under mine detaljerede platform-erfaringer under de enkelte platforme.
Flexfunding
Flexfunding var min første crowdlending-platform. Flexfunding tilbyder lån til forskellige virksomheder uden buy back garanti. Man investerer manuelt i lånene - og der er en sekundær markedsplads.
Flex Funding er en dansk platform for crowdlending og crowdfunding. Flex Funding blev stiftet i 2013. Overordnet har jeg et godt indtryk af platformen i de tre år, jeg har investeret der, selvom der har været lidt software-udfald og systemet kan være bedre.
Fordele ved Flexfunding
- Danske lån
- Fornuftige renter efter danske crowdlending forhold
- Sekundært marked så du kan komme ud af platformen igen
- Fine informationer om lånene og mulighed for at spørge yderligere ind til lånene
- Autoinvest
Ulemper ved Flexfunding
- Efterhånden er der flere tab på Flexfunding, som ellers havde klaret sig uden tab i en årrække. Jeg har selv haft flere konkurser, hvor pengene ikke kommer igen.
- Firmaet bag platformen har endnu ikke leveret overskud
- Lidt uoverskuelige gebyrer
- Det er ikke så let at se, hvor mange aktive lån, man har på platformen. Den viser det historiske antal lån, man har investeret i.
- Der er sommetider lidt rod med softwaren
- Anmeldelserne på Trustpilot er blandede.
- Ingen buy back garanti
Ikke nok informationer om nødlidende lån
Hvis man har et nødlidende lån på Flexfunding, som jeg har nogle stykker af - hvoraf et par stykker er konkurser, så sender Flexfunding dig en e-mail. Jeg kunne dog godt tænke mig, at de samme informationer var lette at finde på deres hjemmeside.
Jeg tjekker jævnligt hjemmesiden for at se, om der er kommet nye lån - og hvordan det går med de eksisterende, men informationerne om de nødlidende lån er ret begrænsede.
Forventet afkast på Flexfunding
Hvilket afkast du får på Flexfunding afhænger naturligvis af, hvilken risiko lånene har. Jeg har en blanding af lån, og det var fx tydeligt, at Samfundstanken var et for risikabelt lån. Risikopræmien er ikke i så imponerende på Flexfunding.
I øjeblikket har jeg 51 lån på Flexfunding. Flexfunding skriver at Gennemsnitligt samlet afkast bliver på 8,42%.
Min samlede interne rente siden jeg startede mine investeringer på Flexfunding er imidlertid kun 4,39% (her pr. maj 2020), og det er ikke fordi jeg kun har valgt lån med lave renter. Samlet set har jeg betalt 1.581 DKK i gebyrer på platformen, og så har jeg også nogle nødlidende lån. Det er helt sikkert ikke regnet med i Flexfundings vægtede rentegennemsnit.
Jeg har lavet en detaljeret oversigt over mine erfaringer med Flexfunding, som jeg opdaterer de fleste måneder.
Kameo
Kameo er grundlagt i 2014. De er repræsenteret i Norge, Sverige og Danmark og derfor kan du også investere i lån fra alle tre lande. Hos Kameo investerer du lån, som typisk skal finansiere ejendomsprojekter og andre virksomhedslån. Lånene giver typisk et relativt højt afkast i forhold til dansk crowdlending generelt.
Kameo bruger kreditvurderinger fra deres partnere, hvilket indgår i en samlet analyse- og risikovurdering i en sag. Det giver en ekstra sikkerhed for dig som investor, men husk at det i sidste ende er virksomheden bag lånene, som er ansvarlig for at levere de korrekte informationer.
Fordele ved Kameo
- Crowdlending i Danmark (og Sverige og Norge)
- Let at oprette en profil på Kameo
- Investeringer i nordiske lande til gode projekter.
- Gratis valutaveksling mellem DKK, NOK og SEK.
- Platformen er relativt overskuelig.
- Nu muligt at lave en affiliate aftale.
- Mulighed for at reservere investeringer, inden du har indbetalt penge.
- Fint afkast med en intern rente på 7-8% (de enkelte projekter giver typisk 9-11%, men lidt cash drag kan forventes)
- Venlig dansk kundeservice
- Statistik om performance for platformen let tilgængelig
Ulemper ved Kameo
- Der er ingen autoinvest, hvilket gør, at man jævnligt skal ind på platformen - og lige nu er der heller ikke planlagt nogen autoinvest.
- Kun muligt at investere beløb deleligt med 500 DKK / SEK / NOK, hvilket gør, at man ofte vil have mindre beløb stående fra renteindtægter, der ikke kan geninvesteres. Du kan naturligvis altid “toppe op” med det nødvendige beløb næste gang, du gerne vil investere.
- Der er ikke så mange lån på platformen, så det kan være lidt svært at få spredning (og der er ikke så mange norske lån).
- Projekterne er kun oversat mellem de forskellige sprog på oversigtssiden - ikke de uddybende informationer om projektet.
- Overførslerne mellem de forskellige valutakonti tager en dag, så man kan ikke investere med det samme, hvis der er et spændende lån (dog kan man med en ny funktion reservere investeringer, selvom man ikke har penge på kontoen).
- Det tager lidt tid inden den interne rente vokser til det forventede, men så er afkastet også fint.
Forventet afkast på Kameo
Det er ikke så let at få et overblik over sine samlede investeringer på Kameo. Her er et screenshot fra Min Konto
. Her kan jeg finde kontoens værdi, men der er ikke et samlet overblik over den forventede renteindtægt eller eventuelle gebyrer.
Samlet set har jeg en intern rente på 7,98% på mine danske projekter og 9,77% på mine svenske projekter i de 15 måneder, jeg har været på platformen, så det er jeg rigtig godt tilfreds med.
Jeg ærger mig dog lidt, hver gang jeg logger ind og ser fx 2-400 kroner stående på kontoen, som bliver nødt til at stå og vente indtil jeg kommer over 500 DKK (med mindre jeg er interesseret i at sætte flere penge ind på Kameo). Det skaber cash drag, og jeg ville hellere have at pengene konstant var ude at arbejde, hvilket også ville have hævet min interne rente lidt.
Jeg har lavet en endnu mere detaljeret oversigt over hvordan jeg oplever Kameo, som jeg opdaterer de fleste måneder.
The Many (tidligere Brickshare)
The Many er en online investeringsplatform, hvor du kan investere i fast ejendom sammen med andre investorer. I realiteten køber du en andel i en ejendom, og du modtager lejeindtægt for andelen. Du bliver medejer af projektet, og du får naturligvis også del i værdistigningen.
Fordele ved The Many
- Dansk crowdlending hvor du bliver husejer og får huslejeindtægt.
- Velfungerende site og god kommunikation om projekterne.
- Mulighed for at reservere i projektet og først betale, når det er tæt på at være finansieret.
- Det er let at indløse sine andele direkte fra dashboardet.
- Hvis du bruger mit link får du 250 kroner at starte for.
Ulemper ved The Many
- Afkast kommer først, når projektet er finansieret og der er kommet lejere i bygningen.
- Der er ikke så mange nye projekter, og selvom jeg er skrevet op på ventelisten til alle projekter, så er jeg endnu ikke blevet tilbudt en plads.
- Ingen buy back garanti
- Ingen auto invest
- De årlige omkostninger forbundet med investeringen er ikke helt tydelige
Forventet afkast på The Many
På The Many køber man sig ind i en ejerforening af de enkelte projekter, som juridisk er adskilt fra hinanden. Det er en rigtig god sikkerhed. Det betyder også, at det forventede afkast på de enkelte projekter ikke påvirker hiananden.
Jeg glæder mig til, at projekterne har kørt i flere år. Jeg investerede for nøjagtigt et år siden i Nordvest, Nørrebros hippe nabo-projektet med 50.000 DKK og har fået 441,64 DKK udbetalt i første udbytte. Det svarer til 0,8% i afkast på et projekt, der lover 3-4% i udbytte om året. Årsagen til det lave udbytte er naturligvis, at jeg skulle indbetale pengene inden projektet reelt gik i gang, og derfor dækker udbyttet en noget kortere del af året.
Derfor er det også en stor forbedring, at man nu kan reservere andele i projekterne uden at skulle betale pengene med det samme. Det har jeg udnyttet med deres nyeste projekt.
Jeg følger mine investeringer på The Many tæt, og jeg opdaterer løbende mine erfaringer med The Many under min platformbeskrivelse.
Lendino - crowdlending i Danmark
Jeg har også investeret i Lendino. Lendino blev startet i 2014. Lendino er en markedsplads for lån direkte til virksomheder og private. Lendino har både lokale lån og lån til virksomheder sammen med vækstfonden.
En af fordelene med Lendino er, at de har en auto invest. Til gengæld er mindsteinvesteringen 1000 DKK, hvilket hurtigt kan gøre, at man får cash drag, så længe jeg ikke vil investere mere end 10.000 til 30.000.
Jeg opdaterer løbende mine erfaringer med Lendino under min platformbeskrivelse.
Fordele ved Lendino
- Danske lån
- Fornuftige renter efter danske crowdlending forhold
- Sekundært marked så du kan komme ud af platformen igen
- Fine informationer om lånene og mulighed for at spørge yderligere ind til lånene
- Autoinvest
- Anmeldelserne på Trustpilot er overvejende positive.
Ulemper ved Lendino
- Flere har tidligere oplevet ustabile låntagere.
- Ingen buy back garanti
- Der har været lidt langt mellem lånene, så min autoinvest har ikke investeret i noget i mere end en måned primo 2021.
Andre muligheder for dansk crowdlending
Der er altså flere muligheder for at investere i dansk crowdlending.
Fundbricks er et andet dansk crowdlending-firma, som fokuserer på udviklingslån til ejendomsudvikling. Jeg er dog allerede på Kameo, som har nogenlunde samme forretningsområde. Jeg kan bedre lide modellen bag The Many, hvor man bliver medejer af projeket.
Hvis jeg skulle starte en investering i dag i en af de danske crowdlending-platforme, så afhænger det lidt af, hvor mange penge jeg gerne vil investere - og hvad typen af mine investeringer skulle være.
Hvis jeg skulle starte med at investere i dag for et mindre beløb, så ville jeg nok vælge Kameo, som historisk for mig har givet et fint afkast.
Hvis du har lidt flere penge, så synes jeg forretningsmodellen for The Many er rigtig god, og jeg glæder mig til at følge mine investeringer her fremover. Fundbricks er helt sikkert også en mulighed, hvis du foretrækker udviklingsprojekter. Jeg synes dog deres markedsføring i fx Facebookgrupperne er lidt aggressiv.
Jeg synes Flexfunding og Lendino ligger relativt lige. Jeg ville vælge Flexfunding fordi mindstebeløbet er 200 DKK pr. investering, men Lendino har sin auto invest.
Opret dig på Kameo eller Få 250 DKK til The Many
Hvis du er interesseret i crowdlending mere generelt - og gerne vil se alle de platforme, jeg har investeret på, så tjek min crowdlending oversigt med mere end 27 platforme.
Crowlending i Danmark
FlexFunding
Flexfunding er en af de ældste danske crowdlending platforme, hvor du kan investere i lån direkte til virksomheder.
Lendino
Lendino blev stiftet i 2014 for at gøre det lettere og hurtige at låne penge. Lendino er en markedsplads for lån, hvor investorerer kan låne direkte til mind...
Kameo
Kameo er en nordisk crowdfunding platform, hvor du kan investere i lån til udviklingsprojekter for virksomheder i Danmark, Norge og Sverige. Lånene har typis...
The Many (tidl. Brickshare)
Hos The Many (tidl. Brickshare) laver man ejendomsinvestering i Danmark ved at købe andele af ejendomme, hvor man så får udlejningsindtægter og værdistigning...
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.
Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.
Skriv en kommentar