Læg budget og få hjælp til styr på din privatøkonomi

Læg et budget og få luft i din privatøkonomi. Der er garanteret penge at spare, når du får hjælp til overblik over din økonomi.

Et budget kan hjælpe med at spare penge i hverdagen Derfor har jeg skrevet en guide til begyndere, hvor du kan få hjælp til at lægge et budget.

Hvorfor bør alle lægge et budget?

Du skal lægge et budget for at få overblik over din privatøkonomi. Du finder ud af, hvad dine indtægter er, og hvad dine udgifter er. Men du får også overblik over, hvornår udgifterne skal betales. Du ved altså med andre ord om der er penge på kontoen.

Budgetlægning er let. Det svære kan være at overholde budgettet. Vi har lavet flere forskellige budgetskabeloner, som kan hjælpe dig med at få overblik over budgettet uanset hvilken livssituation, du står i.

Her kigger vi altså på hvordan du kan lægge et budget?

Budgetlægning er særlig vigtigt, når der skre noget nyt i dit liv. Det kan fx være:

• Du flytter hjemmefra
• Din indkomst falder eller stiger
• Du flytter sammen med nogen
• Du får børn
• Du får nye faste udgifter som fx kæledyr, ejerbolig, bil,
• Du går på pension

Hvordan laver man et budget?

Her har jeg samlet nogle enkle tips og trin til som hjælp til at få styr på dit budget.

1. Gør klar til budgetlægning

Første gang du lægger et budget, så tager budgetlægningen lidt tid. Her er en lille tjekliste til, hvad du med fordel kan have klar.

• Sæt tid af i din kalender. Du skal nok regne med, at det tager en times tid at lægge budgettet.
• Du har formentlig brug for noget at skrive med og et papir til små notater.
• Find dit NemID og hav din netbank og kontooversigt åben.
• Find et budgetskema, som du vil tage udgangspunkt i. Du kan finde gratis budgetskemaer her. Du kan enten bruge værktøjer fra banken, eller du kan bruge et regneark til at lægge budget. Jeg foretrækker et regneark, som du selv kan sætte op som du har lyst.

2. Start med at finde din indtægt

Budgettet handler om at kende din indtægt og dine faste udgifter. Vi starter med at finde indtægterne. Din indtægt er naturligvis din løn og offentlige ydelser. Men det kan også være regelmæssig passiv indtægt eller andre bidrag til din økonomi, som fx pension eller børnepenge.

Du kan finde dine indtægter i din netbank eller på din lønseddel. Jeg plejer at kigge i netbanken, men du kan også kigge i e-boks.

Nu kan du skrive din indkomst ind i budgetskemaet.

Find dine faste udgifter

Dine faste udgifter er de regelmæssige udgifter, som betaler månedligt, en gang i kvartalet, halvårligt eller årligt.

Under de faste udgifter er din husleje og dit forbrug af vand, varme, el og strøm. Du kan fx spare en del på el ved at vælge det rigtige elselskab. Det er vigtigt at få alle de faste udgifter med, så kig din netbank og betalingsserviceaftaler grundigt igennem og skriv dem ind i et skema.

Det er også en rigtig god ide at få skrevet de faste udgifter ind på de rigtige måneder. Fordelen ved et budget er nemlig, at du har overblik over, hvornår fx de årlige udgifter falder, så du ved, at der er dækning på kontoen.

Du skal altså gå din kontooversigt igennem for det seneste år.

Når du har regnet dine faste udgifter sammen, så vil du opdage, at du har højere udgifter i nogle måneder end i andre måneder. Dine indtægter hver måned er imidlertid typisk lidt mere stabile. Derfor hjælper budgettet dig med at fordele udgifterne jævnt over alle månederne i året.

Så er du altid sikker på, at du kan betale de faste udgifter, når regningen kommer ind af postkassen (eller nok snarere i e-boks, betalingsservice eller på e-mail).

Der er mange måder at lægge budget på. Jeg foretrækker en skabelon hvor alle 12 måneder er med. Det synes jeg giver det bedste overblik. Du skriver altså ganske enkelt tallene ind under de rigtige måneder, og så regner du sammen for sammen for hver måned - og du kan lave gennemsnit for de enkelte måneder.

I de faste udgifter skal du også huske dine afdrag og renter på lån og gæld. Hvis ikke du indregner afdragene i budgetlægningen, så risikerer du, at du ikke kan afbetale gælden.

3. Kortlæg dine variable udgifter

Nu har du overblik over dine indtægter og faste udgifter. Det beløb, der er tilbage, kalder man dit rådighedsbeløb. Du bruger rådighedsbeløbet til at dække dine variable udgifter.

De variable udgifter kan variere fra måned til måned. De variable udgifter er de penge, du bruger på fornøjelser, husholdning og dagligvarer, tøj, gaver - og hvad du nu ellers bruger dine penge på.

Du kan finde de variable udgifter på flere forskellige måder. Jeg foretrækker at bruge Spiir som hjælp til at kategorisere mine udgifter, og så er det let at aflæse, hvad jeg har brugt i de forskellige kategorier. Mange banker har tilsvarende funktioner, hvor du let kan kategorisere dine udgiftsposter. Du kan også manuelt regne det sammen.

Uanset hvordan du gør det, så skal du kategorisere de variable udgifter, regne beløbene sammen og skriv beløbene ind i din budgetoversigt.

4. Sæt rammerne for dit forbrug

Når du har overblik over, hvordan du plejer at bruge dine penge, så kan du i budgettet sætte rammer for, hvordan du vil bruge dine penge i fremtiden. Det gør et budget til en særlig stor hjælp, at du har det overblik.

Budgettet er en måde at prioritere dine forbrugsudgifter på. Du skal naturligvis have mad og drikke, men en madplan og et madbudget kan spare mange penge. Skal du prioritere at betale for streaming eller se gratis tv online på nettet.

Med andre ord, så har du nu muligheden for at finde ud af, hvad du vil prioritere mest, og hvad du vil prioritere mindre?

Du bør også afsætte en del af dit rådighedsbeløb til opsparing og investering. Der kan komme uforudsete udgifter, når større ting går i stykker, eller hvis du får brug for en ny computer på et tidspunkt. Derfor kan det være en god ide at have en nødopsparing.

Du kan også spare op til ferier eller andre større fornøjelser.

Jeg sætter også penge til side i budgettet, så jeg kan investere min penge. Det gør mig mere opmærksom på mit forbrugsmønster, da jeg hellere vil nyde godt af renter der trækker renter.

5. Dit budget skal balancere

Når du har lagt alle tallene ind i budgetskabelonen, så skal dit budget helst ikke være i minus. Dit budget skal helst gå i 0 eller være i plus. Ellers skal du til at låne penge.

Den vigtigste regel i budgetlægningen er, at du skal bruge færre penge, end du tjener. Summen af dine faste udgifter og dine variable udgifter skal være mindre end din samlede indkomst.

Rammerne for dit budget skal være realistiske, for nu gælder det om at overholde budgettet.

Kig derfor hele budgettet igennem igen. Hvis budgettet går i minus, så tjek tallene igennem. Er der nogle udgifter, som du egentlig lige så godt kunne spare væk? Kan du tjene lidt flere penge?

6. Tjek om dit budget er realistisk?

Når du har fået styr på dit budget, og du selv synes det ser realistisk ud, så kan det være en god ide at efterprøve det lidt ved at sammenligne med andres budget.

Rockwool Fonden har lavet en beregner, som tager udgangspunkt i forskellige hustandes budget. Her kan du udregne minimumsbudget og et referencebudget baseret på deres forskning.

En anden måde at få hjælp til dit budget på er ved at snakke med dine venner om budgettet. Måske kan I endda inspirere hinanden?

Konklusion

En af de store pengeslugere er din mad. Du kan lægge et mad budget, så du undgår at den post sluger hele dit rådighedsbeløb.

Skabeloner til budget

Jeg har lavet række budgetskabeloner, som du kan tage udgangspunkt i. Du kan finde et gratis budgetskema som studerende, flytte hjemmefra, på SU, familie, baby eller hus budget.

Du kan finde gratis budgetskemaer her.