Hvordan kan du finde et billigt elselskab, så kan du let spare penge på el og strøm? Faktisk er det ikke så svært, som man skulle tro.

Fx kan du på elpris.dk hurtigt finde nogle gode tilbud på strøm. Det kan du fordi de fleste selskaber opererer med fine introduktionstilbud. Du kan også tilmelde dig Elforbundet.dk, som hvert år forhandler nogle gode strømaftaler på plads.

Det kræver lidt manuelt arbejde at skifte elselskab jævnligt, så du kan også få fx GoSwitch til at gøre arbejdet for dig, så du kan få billigere el og strøm.

Jeg kan godt lide at spare penge. Særligt hvis ikke det kræver særlig meget anstrengelse. Og det kræver faktisk ikke ret meget at skifte elselskab og spare en del penge om måneden. Første gang jeg skiftede leverandør sparede jeg 138,75 kroner om måneden, og de følgende gange jeg har skriftet elselskab, så har jeg fastholdt den nye pris.

Jeg har flere gange hørt, at det er ret let at skrifte elleverandør og spare en del penge årligt, men har hele tiden tænkt at det nok var lidt for besværligt. Men nu vågnede jeg tidligt i dag, og så var der lidt tid til at prøve at finde et billigere elselskab.

Det er virkelig let at spare penge på at skifte elleverandør. Her kan du se, hvordan du let får billigere el og strøm og sparer penge hver måned.

Hvordan kan du spare penge på el og strøm?

Du kan spare penge på el og strøm. Men for at forstå hvordan, du kan spare penge på din elregning, så skal du lige forstå indholdet af den samlede strømpris.

Lad os kigge på, hvad der udgør din samlede elregning. energifyn.dk har en fin oversigt over den samlede strømpris i Danmark.

samlede elpris består transport, afgifter og moms
Den samlede elpris består af prisen for strømmen, transport afgifter og moms. Kilde: energifyn.dk

Den rene pris på strøm udgør altså kun omkring 14% af den samlede pris for el og strøm i Danmark. Hvis du skal have billigere strøm, så skal du altså lykkes med en af følgende:

  • at få billigere el og strøm
  • at få billigere transport af strømmen
  • at spare på afgifterne
  • at spare på momsen.

Du kan ikke gøre noget ved hverken afgifterne eller momsen, og der er heller ikke så meget at gøre ved transporten af strømmen.

Det er altså selve strømprisen, jeg kan gøre noget ved. Desuden har de fleste elselskaber også et mindre abonnement, som betales til elselskabet, som kan variere mellem de enkelte elselskaber.

Hvad kan jeg spare på strøm og el?

Lad os lige kigge på mit forbrug af strøm og mit abonnement.

I øjeblikket bruger vi omkring 275 kWh om måneden i min familie med to voksne og tre børn.

I øjeblikket betaler jeg 1,96 kroner / kWh, når jeg ser bort fra abonnementet.

Abonnentet er delt i to:

  • Abonnement til elselskab. Dette gebyr er variabelt mellem selskaberne. Jeg giver lige nu 15 kroner, hvilket er ret billigt, men flere selskaber har et introduktonstilbud, hvor det er gratis.
  • Abonnement til netselskab for at levere transportveje koster 50 kroner. Dette kan man ikke gebyr kan man ikke slippe for. Det betaler alle selskaber, så det ser jeg bort fra.

Derfor kan jeg gå udkig efter en udbyder, som vil levere billig strøm og et billigt abonnement til elselskabet.

Kan jeg få billigere strøm med elpris.dk?

Jeg har frit valg af elselskab. Det betyder, at jeg selv kan vælge, hvem jeg vil have strøm fra. Derfor kan det lade sig gøre at få billigere strøm.

Jeg klikkede ind på elpris.dk, som er drevet af Forsyningstilsynet. Her finder jeg en masse elselskaber, som giver umådeligt fine introduktionstilbud, hvor jeg kan få billigere strøm. De attraktive priser er typisk introduktionstilbud, som udløber efter et halvt år. Hvis jeg gerne vil have billigere strøm, skal jeg altså forvente, at jeg skal skifte elleverandør hvert halve år, hvis jeg skal fortsætte med at have gode priser.

Hvis du ikke selv gider besværet, så kan du ved et ret billige abonnement hos Goswitch.dk få dem til at gøre det. Selvom abonnementet er 29,-, så kan du altså stadig ifølge mit eksempel spare omkring 100 kroner om måneden. Men du kan altså sagtens selv gøre det manuelt.

elpris.dk og billig strøm
Elpris.dk drives af Forsyningstilsynet, hvor alle el-selskaber er forpligtet til at oplyse deres priser til.

Jeg lavede en søgning, og fik en lang liste med priser. Allerede på oversigten, kan jeg se, at der er plads til forbedring på min nuværende pris på strøm.

søging på elpris.dk og billigt elselskab
Søgning på elpris.dk

Første gang jeg søgte efter et elselskab, stod Ørsted øverst på listen. Jeg tjekkede alle oplysningerne grundigt igennem, og der var ikke noge overraskelser. Der var et halvt års binding til en fordelagtig pris.

Jeg klikkede ned til priserne. Her er det tydeligt, at en rigtig stor del af den samlede pris på el, kan man ikke undgå. Transportudgifterne og afgifterne fylder en stor del. Men så er der stadig selve elprisen, som i introduktionstilbuddet her er 0 kr / kWh. Det er altså billig strøm.

billig strøm
Udgifterne til transport, afgifter og moms er en stor del af elprisen.

Jeg bruger 275 kWh om måneden. Lige nu giver jeg 1,96 kroner / kWh. Jeg kan få det for 1,51 kWh. Jeg sparer altså 0,45 kroner / kWh. Samtidig sparer jeg de 15 kroner til abonnement i introduktionsperioden pr. måned. I alt giver det en besparelse på 138,75 kroner / måneden. Det giver altså 1665 kroner / året.

Der er ikke noget at gøre. Jeg bliver elpris-shopper. Jeg laver mit første elleverandørskift i mit liv. Jeg skiftede ikke til et billigere elselskab, men jeg udnyttede elselskabets introduktionsperiode, så jeg sparer penge på strøm.

spar penge på strøm med elpris.dk
Ørsted stod øverst på listen

Jeg brugte i alt 10 minutter på at klikke rundt på elpris.dk. Desuden brugte jeg et minut på at lave en reminder i min kalender, at jeg skal lave samme øvelse om 5 måneder, når bindingsperioden for Ørsted løber ud.

Det er altså en ret pæn timeløn.

Tilmeld dig aftalen på Elforbundet.dk

Elforbundet.dk er en erhvervsvirksomhed, der samler forbrugernes købekraft, og via budrunder presser elselskaberne til lavere priser. Budrunderne varetages af forbrugerjurist Morten Sinding, som bl.a. har kunnet opleves i Pengerådgiverne på TV2, hvor danskerne fik hjælp til at spare.

Elforbundet.dk

elforbundet.dk kan du tilslutte dig rabataftalen fra Elforbundet. Hvis du har en bindingsperiode ved din nuværende udbyder, så kan du også udskyde opstarten hos Elforbundet.

Hvert år den 21. november lancerer Elforbundet en ny rabataftale, som gælder for det næste kalenderår. En aftale kører altså på et kalenderår ad gangen. Fra den 21. november hvert år kan du altså tilmelde dig den nye rabataftale. Du skal selv huske på det, da Elforbundet ikke udsender en reminder om det.

Læg mærke til at det er ret uforpligtende at skrive sig op på Elforbundets side. Du får en info e-mail med aftalen, men du kan selv bestemme om du vil aktivere den.

Elforbundet tillader heller ikke binding på deres aftaler, så du kan altid skifte igen, hvis ikke du er tilfreds. Du kan læse svarene på mange af dine spørgsmål i deres FAQ.

Når man læser anmeldelserne igennem på Trustpilot, så er der enkelte utilfredse anmeldelser, som det formentlig er godt at læse igennem. Det er i hvert fald tydeligt, at det er meget vigtigt at læse velkomst-e-mailen meget grundigt. Ikke desto mindre er det umiddelbart fine anmeldelser.

Elforbundet.dk får fine anmeldelser på Trustpilot.

Skift elselskab jævnligt for at få billig strøm

Du skal imidlertid skifte elselskab jævnligt for at fastholde fordelene.

Mange elselskaber giver et godt tilbud, for at få dig til at flytte over til dem. Men efter du har været kunde hos dem i noget tid, hæver de prisen markant.

Greensavers.dk

Men der er jo noget arbejde ved at fastholde en lav pris på strømmen ved at holde øje med elpris.

Du skal skifte elselskab hver måned. Som jeg har skrevet, så er det jo egentlig ret enkelt.

9 ud af 10 elforbrugere skifter ikke elselskab, fordi elmarkedet er en uigennemsigtig jungle.

Elbot

Hvis du ikke selv vil bøvle med det, så kan du nu betale dig fra det ved at finde en elmægler.

GoSwitch: Spar penge på strøm med en elmægler

Du kan skifte elselskab automatisk, hvis du vælger en elmægler.

Hvad er en elmægler? Det er en digital service, som hjælper dig med at skifte udbyder.

Du betaler elmægleren for at klare skifte for dig. Du skal bare betale regningerne, når de kommer. De klarer alt det andet. (husk at du med 10 minutters arbejde hver sjette måned kan klare det selv).

Jeg har fundet fire elmæglere på det danske marked, som kan fungere som din mægler.

  • GoSwitch - 29,- om måneden - opsig når som helst
  • Kredsløb - 29,- om måneden, men 0 kroner hvis du ikke sparer noget - 2 måneder gratis - opsig når som helst
  • Greensavers (tager kun virksomhedskunder i øjeblikket)

De forskellige elmæglere fungerer grundlæggende ens. Jeg prøvede at lave en udregning på alle services.

Hos GoSwitch kunne man få anslået sin årlige besparelse lidt hurtigere. Jeg har tastet mine egne oplysninger ind i deres beregner, og hvis jeg ikke allerede selv manuelt skifter elselskab, så kunne jeg have sparet en del årligt.

spar penge på strøm med et billigt elselskab
Få udregnet din årlige besparelse på strøm hos GoSwitch

Jeg kunne ikke finde noget værktøj hos Kredsløb til at udregne den omtrentlige besparelse, men du kan regne efter hos greensavers.dk, som dog ikke tager privatkunder i øjeblikket.

De skriver, at man kan gøre det uden at løfte en finger, men man skal altså stadig selv betale regningerne.

Hvordan hjælper elmæglerne med at spare på strømmen?

Alle elmæglerne går ind og skifter elselskab for mig, scanner elmarkedet og holder øje med priserne. Det betyder, at de har styr på, hvor du kan få de billigeste priser, når det er ved at være tid til at skifte.

Jeg har en gang glemt at få skiftet elselskabt på detrigtige tidspunkt. Det kostede mig lidt dyrere strøm i en måned. Her vil elmægleren naturligvis hjælpe. Min forglemmelse kunne have betalt fire måneders abonnement på fx GoSwitch.

Når du skal vurdere om du vil have en elmægler til at klare dit skift af elselskab, så skal du kigge på prisen. Ellers er 29,- tilsyneladende den månedlige pris, som elmæglerne vil have for at finde billigere strøm til dig. Husk at du i praksis betaler 174,- pr. skift af elselskab, da du kun skal gøre det hvert halve år.

Du kan også med fordel kigge på størrelsen af virksomheden. Kredsløb ser ud til at være et mindre startups. GoSwitch er en del af Norlys, som er et større selskab, der bl.a. også ejer Boxer og Stofa. Da du kan opsige dit abonnement øjeblikkeligt ved alle virksomhederne, så risikerer du altså ikke så meget. Du får gratis prøveperiode hos Kredsløb, så du kan risikofrit prøve de to services.

Grundlæggende leverer de samme service og koster nogenlunde det samme. Hvis du ikke selv vil gøre arbejdet med at skifte elselskab, så prøv at kigge på de forskellige services og dan dit eget overblik.

Hvis du vælger GoSwitch gennem mit link, så får jeg en lille kommision, som er med til at støtte dette site. Din pris for at bruge GoSwitch som elmægler er den samme.

Strømforbrug uanset selskab på Eloverblik.dk

Selvom du skifter elselskab ofte, så kan du sagtens følge med i dit elforbrug. Det kan du gøre på Eloverblik.dk, som drives af Energinet.

Elforbundet.dk får fine anmeldelser på Trustpilot.

Når du er logget ind med NemID, så kan du få et overblik over dit strømforbrug.

Du kan klikke på de tre søjler i højre side. Desværre er overblikket kun på år og ikke på måneder.

Du kan til gengæld downloade dine data, og så kan du selv sidde og kigge på tallene og lave dine egne grafer.

Konklusion om billigt elselskab og at spare penge på strøm

Jeg foretrækker i øjeblikket at lave arbejdet med at skifte elselskab selv. Jeg har sparet mere end 130 kroner om måneden i den tid, jeg har lavet arbejdet selv.

Hvis du ikke orker besværet med at lave skift mellem elselskaber selv, så kan du overveje en elmægler, fx GoSwitch, og komme i gang med at spare på din elregning med det samme.

Du kan jo prøve at lave din egen udregning af besparelsen på elprisen baseret på dine boforhold.

Beregn din besparelse hos GoSwitch

Det er virkelig enkelt at spare penge på din elpris og strøm og finde et billigt elselskab.

Sparer du penge på din strøm på at skifte elselskab jævnligt? - har du prøvet nogle af elmæglerne eller Tjenestetorvet.

billig strøm hos goswitch

Skriv en kommentar