Beregn timeløn: Hvad er min reelle timeløn? [Beregner]

7 minutters læsning

Hvordan regner man sin timeløn ud? Her kan du læse mere om at beregne din timeløn ud fra din månedsløn, og jeg har endda lavet en beregner, som kan hjælpe med udregningerne.

Du bytter din tid for penge, når du arbejder. Derfor kan det være interessant at regne timelønnen ud for den tid arbejdet reelt tager.

Inspirationen til at kigge på sin reelle timeløn kommer fra ”Your money or your life”, som er skrevet af Vicky Robin og Joe Dominguez. Det er virkelig en anbefalelsesværdig bog.

Det er særlig interessant at regne på din reelle timeløn, hvis du overvejer at skifte job eller flytte. Det er nemlig her særligt den tid du skal bruge på arbejdet eller de omkostninger, du har kan ændre sig.

Måske er din reelle timeløn lavere end du lige går og regner med, men du kan naturligvis også blive positivt overrasket.

Beregn timeløn ud fra månedsløn

Du kan beregne din timeløn ved at tage din månedsløn og dividere med det antal timer, du arbejder. Et eksempel kan være, at du får 25.000 kroner i løn og 3.000 kroner i pension. Din månedsløn er altså 28.000 kroner i alt.

Du arbejder 37 timer om ugen i 4 uger, hvilket giver 148 arbejdstimer om måneden. Faktisk er der nok i gennenmsnit 4,33 uger på en måned, men det ser vi lige bort fra i dette eksempel.

Din timeløn er altså din månedsløn delt med dine arbejdstimer. Det giver i dette eksempel ~189 kroner i timen.

Mange glemmer, at de skal medregne deres pension i deres timeløn for at få et retvisende billede.

Jeg har ikke medregnet ferie og feriepenge. Du kan naturligvis også regne den modsatte ved og beregne din månedsløn ud fra din timeløn. Du ganger bare timelønnen med antallet af timer på en måned.

Udregn din reelle timeløn

Men din reelle timeløn er formentlig noget lavere. Lad os prøve at medregne ALLE omkostninger og ALLE de timer, du bruger i forbindelse med dit arbejde.

Lad os kigge på nogle eksempler på tid og omkostninger, de fleste har i forbindelse med deres arbejde.

Arbejdsrelaterede udgifter i forbindelse med jobbet:

  • Skat. Du skal naturligvis betale Skat af dit arbejde. Beregneren forudsætter at du indtaster det udbetalte beløb for at få det mest gyldige billede.
  • Omkostninger til transport, fx bil og bus bliver modregnet i dit kørselsfradrag, så disse kan du ofte se bort fra. Hvis du har en cykel, som du stort set kun har, fordi du arbejder, så kan den måske komme med på listen, eller hvis du ikke har kørselsfradrag.
  • Tøj du køber til dit arbejde
  • Kantinemad på arbejdet
  • Kaffe du køber på vej til arbejde
  • Andre relaterede udgifter

Vicky Robin og Joe Dominguez tager i bogen ”Your money or your life” også escape underholdning - altså ferier og shopping man synes man gør sig fortjent til, fordi man arbejder.

Jeg nyder personligt mig arbejde, fordi jeg interesserer mig for det, jeg underviser i. Det betyder, at arbejdet og fritidsinteressen ofte flyder lidt sammen. Derfor medregner jeg ikke selv denne type i mine omkostninger for at arbejde.

Tid du bruger fordi du har et arbejde:

  • Transport til og fra arbejde
  • Behov for afslapning eller at gøre dig klar før eller efter en arbejdsdag
  • Sociale arrangementer udenfor arbejdstiden
  • Tid til at gøre dig klar før en arbejdsdag
  • Måske har du andre timer du bruger i forbindelse med dit arbejde, men som du ikke får løn for

Hvis du medregner disse ting, så ser regnestykket måske lidt anderledes ud. Jeg har lavet et eksempel her, som tager udgangspunkt i 20 arbejdsdage for en måned.

For at gøre det let, så skal du bare indtaste det udbetalte beløb efter skat. Hvis du ikke helt ved det, så kan du udregne din løn efter skat

Timeløn udregner

Beregn din reelle timeløn
Arbejdsrelaterede udgifter
Arbejdsrelateret tid

Eksempel på beregning af din reelle timeløn

Inspireret af Frinans har jeg udregnet min egen reelle timeløn1. For hvad vil jeg egentlig sælge min tid for, når det kommer til stykket.

Den reelle timeløn udregnes på følgende måde:

T: Arbejdstid + transport + behov for afslapning efter arbejde
P: Løn - skat - arbejdsudgifter

Reel timeløn = P/ T

T

Min tid på arbejdet (T) er i snit 37 timer om ugen. Der er i gennenmsnit 4,33 uger på en måned. Det giver altså omkring 160 timer/mdr. Jeg har ingen transport (hvilket jeg er rigtig glad for). Jeg oplever at jeg har brug for at slappe af, når jeg kommer hjem, fordi jeg er træt efter arbejdet. Det anslår jeg er 2,5 timer om ugen. Det giver altså cirka 11 timer. Måske bruger jeg 2 timer i gennemsnit om måneden på noget socialt uden for arbejdstiden med arbejdet. Det er dog en tid jeg ikke ville være foruden, så det regner jeg ikke med i arbejdstiden.

I alt er T 171 timer.

P

Min løn efter skat er bestemt af en løntabel ift. mit arbejde. Jeg har omtrent 40.000 om måneden før skat. Jeg bruger værktøjet hvor meget efter skat til at udregne, hvad jeg får udbetalt efter skat.

udregn timeløn efter skat
Beregning af løn efter skat

Vi runder ned til 25.000 kroner udbetalt efter skat. Herfra trækkes til kost på arbejdspladsen og gavekasse. Jeg bruger lidt penge på at kunne holde mig kørende med idrætstøj til arbejdet, men ville formentlig også have brugt det uanset, så det sætter jeg til 0.

I alt er P 24.640 kroner.

Udregn den reelle timeløn?

Jeg har brugt Frinansværktøjerne til at udregne, hvad min reelle timeløn er.

beregn reel timeløn efter skat
Beregning af den reelle timeløn efter skat uden pension og ferie

Din reelle månedsløn falder altså ganske gevaldigt, hvis du bruger ektra tid eller har omkostninger forbundet med arbejdet.

Kategori Beløb
Løn (månedligt) 25,000.00
Løn 25,000.00
Andet 0.00
   
Arbejdsrelaterede udgifter (månedligt) 360.00
Tøj 250.00
Kantine 0.00
Bil 0.00
Benzin 0.00
Gavekasse 10.00
Sociale arrangmenter 0.00
Cykel 175.00
Andet 100.00
   
Arbejdstid (månedligt) 171.00
Antal arbejdstimer 160.00
Transport til og fra arbejde 0.00
Behov for afslapning efter endt arbejdsdag 11.00
Tid brugt på sociale arrangementer udenfor arbejdstid 0.00
   
Reel timeløn 144.09

Den reelle timeløn bliver altså:

Reel timeløn = 24.640 / 171 timer = 144 kr/timen

Spørgsmålet er jo så om jeg er tilfreds med den timeløn? Eller hvad jeg kunne forestille sig at bruge tiden på, hvis ikke jeg lejede den ud til min arbejdsplads.

Du kan indsætte dine egne tal i beregneren til at udregne din timeløn baseret på din månedsløn.

Konklusion

Hvad bytter du din tid for? Når du har lavet en beregning af timeløn og reelt ved, hvad du tjener i timen på dit arbejde, så kan du også vurdere om det er tiden værd. For mig handler tankerne om økonomisk frihed også om at tage begrundede valg for mit liv.

Nu kan du også udregne præcist, hvor meget tid du skal bruge for at få råd til dit forbrug.

Det var fx en øjenåbner for mig, hvor meget tid jeg egentlig skulle bruge på at købe kaffe.

Lad os tage et hurtigt eksempel med kaffe. Det koster mange steder 40 kroner at købe en kop kaffe. Min reelle timeløn er 144 kroner (uden pension). Jeg skal altså arbejde i 16 minutter på mit job for at få råd til at købe den kop kaffe.

Et andet eksempel med bil er virkelig også tankevækkende. Mange familier ender med at have to biler for, at man kan komme på arbejde. For nemheds skyld leaser vi en bil til 2.500 kroner om måneden (inkl. benzin, forsikring og afgifter). Du skal altså arbejde i ~17,5 timer udelukkende for at kunne betale din bil. Det er ~9% af din månedlige arbejdstid på 160 timer, der går på bare at betale bilen.

Overvejelserne om timelønnen giver i hvert fald mig inspiration til kun at bruge penge, når det tilføjer værdi til mig liv. Ellers vil jeg hellere forrente pengene ved at investere dem.

I virkelighede er min tid jo min mest dyrebare ressource, og den skal jeg passe på.

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Køb mig en kaffe Køb mig en kaffe


Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.


  1. Jeg har ikke medregnet pension og ferie i eksemplet, men det er selvfølgelig også en del af lønnen. 

Skriv en kommentar