Investering bliver mere og mere tilgængeligt, og du kan investere på din mobil. Jeg har samlet de bedste aktie apps, så du kan få et hurtigt overblik.

Jeg har samlet apps til investering i aktier, men også applikationer som du kan bruge til at holde styr på din portefølje. Alle programmerne på listen er gratis.

Jeg bruger selv alle disse investeringsapps, så derfor kan jeg anbefale alle sammen, men de kan bruges til forskellige ting og har deres egne fordele og ulemper.

1) Nordnet

Nordnet er en af de største børsmæglere i Danmark, og de har naturligvis også en app. I Nordnets aktieapp har du mulighed for at følge med i din portefølje, tjekke den daglige aktiekurs, og du kan også let købe og sælge aktier og indeksfonde gennem platformen.

Nordnet aktie app Nordnet aktie app Nordnet aktie app

Appen er enkel at finde rundt i, og du kan bruge den til en del af dine daglige aktiekøb og salg. Desværre kan du ikke tilpasse din månedsopsparing igennem appen, så der må du åbne Nordnet i din browser.

Nordnet har en app til både Android og IOS, men du kan selvfølgelig kun bruge den gratis app, hvis du har en konto hos Nordnet.

2) Saxo Investor

Saxo Bank har lavet en aktieapp, de kalder for SaxoInvestor. Du kan bruge appen til at købe og handle aktier og følge med i din portefølje.

Saxo Investor investeringsapp Saxo Investor investeringsapp Saxo Investor investeringsapp

Appen minder om SaxoInvestor i browseren, så den er rimelig let at finde rundt i. Du skal have en konto hos Saxo Bank for at kunne bruge Saxos aktieapp.

Du kan få Saxoinvestor både til Android og IOS.

Jeg bruger selv SaxoInvestor til min aktiesparekonto. SaxoInvestor er den danske børsmægler, hvor jeg har kunnet finde den laveste kurtage.

3) Lunar aktiehandel

Lunar er en ret genial bankapp, særligt hvis du kun har brug for en konto. Så kan du nemlig få det hele gratis. Du kan også på Lunar købe aktier, og der er en ret lav kurtage på bare 19 kroner, hvilket er billigere end de fleste banker.

Køb aktier i Lunar Køb aktier i Lunar Køb aktier i Lunar

Opret konto på Lunar

4) Revolut Trading

Revolut screenshot Revolut screenshot Revolut screenshot

Revolut er en genial bankapp, og du kan også bruge appen til at købe og sælge aktier. I den gratis version har du et par gratis handler uden kurtage om måneden. Desværre har de lige sat depotgebyr på for nylig, så jeg bruger appen mindre. På appen behøver du ikke at købe en hel aktie, men du kan købe dele af en aktie.

Opret konto på Revolut

5) Etoro investeringsapp

Etoro er en international børsmægler, som har en ret god app. Du kan fx lave lave copytrading, men du kan også investere i nogle af de store amerikanske fonde, fx VTI fra Vanguard.

Etoro investerings app Etoro investerings app Etoro investerings app

Appen er let at overskue, og så er der gratis kurtage, hvilket er en stor fordel, hvis du gerne vil købe og sælge aktier ofte. De største ulemper ved Etoro er, at du selv skal opgive Skat, og at det koster 25 USD at trække penge ud fra platformen. Det er altså ikke en platform, hvor du bare lige investerer for småbeløb.

Opret konto på Etoro

6) Atlaz porteføljeapp

Jeg har en konto på både Nordnet og Saxo Investor. Men det kan godt gøre det lidt vanskeligt at have et samlet overblik. Du kan fx bruge Atlaz App’en til at få et hurtigt gratis overblik over mine samlede investeringer. Du betaler naturligvis prisen med dine oplysninger, men det er jeg ikke selv så bekymret for.

investeringer atlaz app
Sådan ser overblikket ud i Atlaz

Hvis du har flere platforme - også udenlandske - så har jeg skrevet lidt om, hvor jeg ud over Atlaz også tracker min portefølje med Portfolio Performance.

7) Google Sheets eller Excel

Jeg bruger regneark rigtig meget, når jeg holder styr på mine investeringer og privatøkonomi i det hele taget. Jeg bruger især Google Sheets, men du kan lave mange af de samme ting i Excel.

Fx kan du i Google Sheets holde styr på dine aktier, og fordelen ved et regneark er jo, at du helt selv bestemmer hvordan du opstiller det. I Google Sheets er der fx en ret genial funktion, hvor du kan slå forskellige oplysninger op om de enkelte aktier:

GOOGLEFINANCE('TRYG'; "price")

Du kan også bruge GOOGLEFINANCE til hurtigt at lave valutavekslning eller meget andet. Hvis du fx køber udbytteaktier, så du kan faktisk selv lave din egen lille aktieportefølje app ved at taste de rigtige ting i ind regnearket.

I appen på telefonen får du de mest basale funktioner, men hvis du skal udnytte alle funktionerne i regnearket, så skal du i browser-versionen. Du skal have en konto ved Google for at bruge Google Sheets, men du kan også bruge Excel på din computer, hvis du har adgang til det.

Hvad er den bedste aktie app?

Når du skal finde en app til aktiehandel, så kan der være flere ting, du skal overveje.

De fleste apps på denne liste er børsmæglere, hvor du kan købe aktier direkte på platformen. På alle aktieplatformene gør de sig umage for at lave den bedst mulige app til aktier, hvor du kan følge med i din egen portefølje, men også tjekke den daglige aktiekurs.

Derfor skal det ikke være selve appen, der bestemmer om du vil investere på en platform, men de generelle priser og hvad du primært vil købe af aktier gennem appen.

Konklusion

Når du skal finde den bedste aktie app, så kræver det naturligvis, at du ved, hvad du leder efter. Her har jeg givet et bud på forskellige apps til investering, du kan bruge. De fleste apps er målrettet aktiehandel, men der er også et par aktieapps, som bare gør det muligt at følge med i dine aktieinvesteringer.

Skriv en kommentar