Får man nu elsker at rejse, men samtidig gerne vil være finansielt uafhængig hurtigst muligt, så er det godt, at der er muligheder for at rejse lidt billigere. Jeg har sparet mange penge ved at bruge Airbnb til at finde overnatning og et sted at bo på mine rejser.

Airbnb åbner markedet for at få overnatning på kortere og længere ferier - og det er ofte det første sted, jeg kigger efter overnatning, uanset om jeg skal alene afsted eller sammen med familien.

Det fede ved Airbnb er at du ofte kan finde billige overnatningsmuligheder, hvor du selv kan vælge bolig eller værelse ud fra en masse forskellige parametre. Der er boliger i alle prisklasser, og du kan være heldig at finde nogle ret unikke steder at komme til at bo. Vi fandt fx et virkelig dejlig privat værelse i Skagen, hvor der var et lille køkken - og de også lige havde et par cykler, vi kunne låne.

Hvad er Airbnb?

Airbnb er en online bookingplatform, hvor lejere og udlejere kan finde hinanden. Ligesom hvis man vil finde et hotel, så kræver det lidt research at finde det helt rigtige sted. På Airbnb kommer du til at bo privat, så du kan ikke forvente alle de ting, der er en selvfølge på et hotel. Til gengæld kan du komme til at bo i helt almindelige lejligheder noget billigere end det er at bo på hotel.

Jeg kan godt lide Airbnb, fordi

  • Ideen bag at forbinde lejere og udlejere er genialt
  • Du kan bo billigere end traditionelle hoteller og udnytte ledig kapacitet
  • Det er gratis at være medlem af Airbnb - faktisk kan du endda starte med op til 220 kroner i rabat, hvis du bruger dette link
  • Du kommer til at bo lokalt ved en lokal og kan få de lokale hemmeligheder
  • Du kan være så heldig, at det er muligt selv at lave noget af din mad

Tilmeld dig Airbnb og få op til 220 kroner i rabat

Du skal naturligvis være opmærksom på, at der er også er udfordringer ved Airbnb. Udlejerne vil gerne tjene på deres udlejningen og det kan risikere at tiltrække nogen typer, man skal være lidt opmærksomme på. Heldigvis er der på platformen et rigtig godt rating system, hvor man kan rate sin udlejer og boligen.

Vigtige bemærkninger om Airbnb

  • Airbnb tager et servicegebyr på mellem 5-15%, som lægges oven i prisen fra søgeresultatet.
  • Udlejeren pålægger måske et rengøringsgebyr.
  • Du betaler, når du booker - og der kan kun betales igennem AirBnb sitet.
  • Afbestillingsreglerne kan være forskellige ift. udlejeren, så læs dem godt igennem på forhånd.

Airbnb gør meget for at det er sikkert at bruge for både udlejere og lejere. På sitet kan du fx verificere dig med et officielt dokument, og for at gøre din oplevelse bedre som lejer, så kan du nøjes med at kigge efter verificerede udlejere.

Airbnb udbetaler først beløbet til udlejeren, når du har boet i boligen i 24 timer, og derfor kan du du altså nå at klage til Airbnb, hvis dit ophold slet ikke lever op til de forventninger, du fik, da du læste opslaget på AirBnbs hjemmeside.

Efterhånden er Airbnb blevet virkelig populært, og der er nogen, der tjener relativt mange penge på at være udlejer med flere værelser. Sørg for at kigge de forskellige boliger grundigt iggennem på sitet - inden du begiver dig ud på din næste store oplevelse - hvor du har lidt flere penge med hjem, fordi du har fundet en billigere bolig på AirBnb.

Vi har selv i løbet af denne sommerferie nydt at bruge AirBnb på vores ferie i Tyskland, hvor vi lejede to forskellige lejligheder. Den første var en ferielejlighed, mens den anden var en families egen lejlighed. Begge var rigtig gode oplevelser. Det geniale ved AirBnb er at man bliver gensidigt afhængige gennem kommunikationen og anmeldelser.

Tilmeld dig Airbnb og få op til 220 kroner i rabat

Hvordan bliver man vært på AirBnb?

Jeg har selv været vært på AirBnb flere gange denne sommer. Jeg udlejede min bolig i 10 nætter, og det lykkedes mig at leje den ud til tre forskellige familier, hvor den kun stod ledig en nat. Jeg skrev til alle gæsterne, at de skulle være opmærksomme på, at der ville komme gæster efter dem, og at huset skulle afleveres rent. Det gik helt uden problemer - og indtægten fra udlejningen endte med at betale udgifterne til vores egen AirBnb-oplevelse som gæster i Tyskland.

Jeg havde ikke forventet, at det ville være så enkelt at udleje vores eget hus. Faktisk var den sidste ledige nat også booket af en fjerde familie, men de blev nødt til at aflyse.

Vores forberedelser var naturligvis en rigtig grundig rengøring (som det jo altid trænger til), og så sørgede vi for at flytte jakker, dyner, håndklæder, skrøbeligt legetøj osv. lidt væk. Det var dog lidt mærkeligt at tænke på, at andre mennesker boede i vores hus, mens vi selv var væk på ferie. Men indtægten og brugeroplevelsen ved at bruge AirBnb var der absolut intet i vejen med.

Selvom AirBnb tager deres andel af udlejningsprisen, så kan indtægten altså stadig være ret fornuftig.

Bliv vært på AirBnb og få 66 kroner

Konklusion

Der er altså mange penge at spare, når du er ude at rejse, hvis du bruger lidt tid på at søge på Airbnb. Samtidig kan du tjene lidt penge på at være vært på Airbnb, når du ikke selv skal bruge dit hus.

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Køb mig en kaffe Køb mig en kaffe


Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.


Skriv en kommentar